Egentlig var det meningen, at det hakkede kød skulle bruges til hamburgere. Men fantasien satte ind, og nu er de blevet en favorit som forret eller til en buffet ved mange fester.
Tid: ca 15 min. 4 pers.
# Ingredienser
300 g hakket oksekød
2 æggeblommer
2 spsk olie
½ tsk salt
¼ tsk sort peber
4 skiver fuldkornsbrød
3 spsk mayonnaise
1 tsk paprika
¼ tsk cayennepeber
½ rødløg
1 lille glas kapers
lidt karse
* Fremgangsmåde
1. Bland kødet med æggeblommer,
olie, salt og sort peber.
2. Form farsen til 8
små bøffer.
Steg dem hurtigt på begge sider på en grillpande.
3. Skær fuldkornsbrødet
i trekanter så du har 8 stykker.
Læg en lille bøf på hver
snitte.
4. Bland mayonnaise med
paprika og cayennepeber.
5. Fordel kryddermayonnaisen
over bøfferne.
Pynt med hakket rødløg,
kapers og lidt karse.
6. Server snitterne som
forret eller på en buffet. De passer også fortræffeligt som" gå-hjem-mad"
efter en fest, men tilbered mange, for der vil være stor afsætning!
Tips: Hvis du synes om råt kød, kan du bruge hakket
kød af bedste kvalitet som blandes med æggeblommer, olie, salt og peber - og som
skal smøres direkte på brødet.
Pynt brødet som ovenfor.
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------