Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 25 min. Hævetid i alt: ca 1 time. Bagetid: ca 45 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser til
Søsterkage
1¼ dl mælk
25 g gær
3 æg
40 g sukker (ca ½ dl)
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk salt
250 g hvedemel (godt 4 dl)
100 g smør
50 g hakket sukat
60 g rosiner (1 dl)
1 spsk reven skal af usprøjtet citron
25 g mandler (½ dl)
2 spsk perlesukker
smør til formen
Pensling: sammenpisket æg
Springform
*
Sådan laves Søsterkage
1. Stil smørret lunt.
Lun mælken (35 °C) og rør gæren heri, til den er helt opløst.
2. Rør æg, sukker, kardemomme, salt og hvedemel i.
Lad dejen hæve lunt og tildækket ca ½ time.
3. Rør smørret sammen med sukat, rosiner og reven citronskal.
4. Ælt dejen igennem med smørblandingen.
Læg den i en velsmurt springform og lad dejen hæve, lunt og tildækket,
endnu ½ time.
5. Skold, smut og hak mandlerne groft.
Sæt ovnen på 200 °C.
6. Pensl kagen med sammenpisket æg og drys den med perlesukker
og hakkede mandler.
7. Bag kagen ca 45 min. på nederste rille i ovnen.
Lad kagen afkøle i formen. Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Tips: I stedet for at drysse kagen med perlesukker og
hakkede mandler kan den drysses med flormelis, efter den er bagt.
Kagen kan bages i en rillet sandkageform - søsterkageform.
Se alle de bedste opskrifter med Sandkage
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------