At pille kartofler til
fx brunede kartofler er pillearbejde. Her får du et enkelt trick, så du får
pillet kartoflerne let og hurtigt.
Sådan:
Vask kartoflerne
grundigt.
Skær med en skarp kniv
et rids i skrællen hele vejen rundt midt på kartoflen, inden du koger dem.
Du skal blot skære
igennem skrællen på kartoflen, og IKKE skære dybere end det.
Skær alle kartoflerne,
det tager ikke så lang tid.
Kom kartoflerne op i
en gryde med koldt vand, hvor vandet netop dækker kartoflerne.
Tilsæt lidt salt.
Kog så kartoflerne
næsten møre, men ikke helt møre.
Hæld kogevandet fra,
og fyld gryden med koldt vand.
Lad det stå et par
minutter, så kartoflerne bliver kølet lidt, så du ikke brænder fingrene.
Træk nu skrællen af
alle kartoflerne.
Så nemt er det at
pille kartofler, når man blot har skåret skrællen over inden kogning.
Se alle de bedste opskrifter med Pillekartofler
Her får du 5
geniale kartoffel-tricks:
1. TRÆK SMAGEN AF SALT
UD AF MAD
Hvis du nogensinde har
prøvet at stå med en sammenkogt ret eller suppe, som er blevet alt for salt, så
fortvivl ikke, smid straks en skrællet rå kartoffel ned i gryden, og lad den
koge med.
Tag kartoflen op, før
du serverer retten.
Kartoflen trækker
noget af den salte smag til sig, så maden ikke er helt så salt.
2. PIL KARTOFLER UDEN
BØVL
Hvis du hader at pille
kartofler, fordi det tager en krig at stå med de varme knolde og pille den fine
skræl af, så får du her det ultimative trick.
Skær en ridse i
kartoflen hele vejen rundt, så du lige får skåret skrællen igennem. Skær hele
vejen rundt, og sørg for at enderne mødes. Kog kartoflerne, og overhæld dem med
koldt vand, når de er færdige. Nu kan du smutte kartoflen ud af skindet som en
mandel.
3. RUSTFJERNER
Kartofler er en
udmærket rustfjerner, og er heldigvis noget du lige har ved hånden. Skær en rå
kartoffel over på midten, og dyp den skårede side i bagepulver, og så er det
bare at gnide løs på rustpletten. Det er oxalsyren i kartoflen, som kombineret
med bagepulver hjælper med at opløse rusten.
4. UNDGÅ DAMP PÅ
SPEJLET
Hvis du gerne vil undgå,
at spejlet damper til, når du er i bad. Så skal du bare give det en omgang med
en rå kartoffel. Skær en kartoffel over, og gnid spejlet med den afskårne side.
Lad saften tørre ind. Nu er du fri for damp.
5. HURTIG SLIP-LET TIL
GRILLEN
Er du træt af, at
kødet hænger fast på grillristen, når du griller, så prøv at gnide risten med
en rå kartoffel. Risten skal være kold, når du forbehandler den, og så er det
bare at tænde op og grille løs.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.