Tilbehør. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, grønsager: 15-20 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)
# Ingredienser
til Grønsagspuré, varm:
500 g grønsager
(fx broccoli og gulerødder eller rosenkål og jordskokker)
25 g smør
1 dl piskefløde
salt og peber
*
Sådan laves Grønsagspuré, varm:
1. Skær de rensede grønsager i terninger og kog dem møre i
letsaltet vand.
Urterne skal i først og koge 5 min. længere end broccoli.
Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte over en skål og
gem kogevandet.
2. Purér grønsagerne i foodprocessor eller blender sammen
med ca. ½ dl af kogevandet eller gnid grønsagerne gennem en sigte og rør lidt
af kogevandet i.
3. Smelt smørret i en gryde, tilsæt grønsagspuréen og fløden
og varm det forsigtigt igennem. Smag til med salt og peber.
Server grønsagspuréen til en varm kødret, fx stegt lammekød
eller kylling, eller til stegt fisk.
Tips: Puréen passer godt til Grønsager, smørdampede.
Bagt grønsagspuré
Kog og purér grønsagerne. Rør dem med 25 g smør og 2
æggeblommer.
Fordel grønsagspureen i 4 smurte ovnfaste portionsskåle.
Læg alufolie over og stil dem i ovnen i et forvarmet vandbad
25-30 min. ved 170 °C.
Vend de bagte puréer ud på et fad og server dem varme som
tilbehør.
Grønsagerne kan koges og puréres i god tid, men bør først
røres med æggeblommer, lige inden de skal bages.
Se flere
opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------