Denne dejlige kødpie er let at lave til mange mennesker.
Fyldet kan varieres - denne version er med hakket kalv, aubergine, tomat og løg
og en god salat...
Til 4 personer. Tilberedningstid:
20 min. Stegetid: 1 time. Fryseegnet.
# Ingredienser
500 g hakket
kalvekød
1 aubergine
salt, peber
1 æg
2 spsk rasp
1½ dl vand eller
mælk
4 kartofler
2 løg
2 tomater
1 lille dåse
ansjosfileter på ca 50 g
1 bdt persille
* Tilberedning
1. Skyl auberginen
og skær den i skiver.
Drys den med lidt
salt og lad den trække hermed 1 times tid.
2. Rør det hakkede
kød sammen med æg og rasp.
Rør væden i lidt ad
gangen og krydr med salt og peber.
3. Skræl kartoflerne
og skær dem i skiver.
Pil løgene og skær
også dem i skiver.
Tænd for ovnen på
225 °C.
4. Kom skiftevis
aubergineskiver, løg- og kartoffelskiver i et smurt ovnfast fad.
Fordel farsen over.
5. Skær tomaterne i
skiver og læg dem øverst sammen med finthakkede ansjosfileter.
6. Læg låg eller
folie på fadet og sæt fadet i ovnen 1 time.
Prøv med at stikke i
en kartoffelskive, er den bagt, er retten færdig.
7. Drys hakket
persille på retten lige inden servering.
Server en grøn salat
til.