Frokost. Arbejdstid: 30 min. Udvandes: 12 timer. Kogetid, sild: 8-10 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Spegesild med hvid løgsauce
4 hele spegesild
Kogelage:
1 l vand
1 dl eddike
1 løg
1 gulerod
1 laurbærblad
3-4 peberkorn
Hvid løgsauce:
3 løg
50 g smør
3 spsk hvedemel
3 dl fløde eller mælk
salt og hvid peber
*
Sådan laves Spegesild med hvid løgsauce
1. Skrab sildene rene og skær hovedet af.
Udvand sildene i rigeligt, koldt vand i mindst 12 timer, fx
natten over.
Skift vandet et par gange.
2. Tag sildene op og tør dem.
Kogelage:
3. Pil løget og skær det i både.
Skræl og skiv guleroden.
Kom vand, eddike, grønsager, laurbærblad og peberkorn i en
gryde og læg sildene i lagen.
4. Varm langsomt op og lad sildene mørne under låg i lagen,
der skal holdes lige under kogepunktet.
Den skal bare skælve let. Det varer 8-10 min.
5. Tag sildene fra varmen og lad dem trække 5 min. i lagen,
stadig under låg.
Hvid løgsauce:
6. Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Smelt smørret i en tykbundet gryde. Det skal ikke tage
farve.
Lad løgene snurre klare, og rør melet i.
Spæd med fløde eller mælk.
Lad saucen koge ved svag varme og under konstant omrøring
nogle min.
Krydr med salt og peber.
Servering:
7. Tag forsigtigt sildene op med en hulske, lad dem dryppe
af.
Kom løgsauce i et varmt fad, læg sildene over (eller i) og
server straks.
Server små pillekartofler til.
Se alle de bedste opskrifter med Sild
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------