Dessert. Arbejdstid: 40 min. Hviletid, tærtedej: mindst 30 min. Bagetid i alt: ca 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Kanelflan
Tærtedej:
150 g hvedemel (2½ dl)
¼ tsk salt
100 g smør
1-2 spsk koldt vand
1 æggeblomme
Fyld:
600 g aromatiske æbler
et par spsk sukker efter æblernes syrlighed
Kanelflan:
75 g flormelis (1½ dl)
1 æg
1 dl cremefraiche
1 tsk stødt kanel
Tærteform: 24 cm
*
Sådan laves Kanelflan
Tærtebund:
1. Bland hvedemel og salt i en skål.
Hak smørret i med en kniv og smuldr det dernæst grynet med
fingrene.
2. Tilsæt vand og æggeblomme og saml hurtigt dejen.
Lad den hvile, koldt og indpakket i folie, mindst 30 min.
Sæt ovnen på 200 °C.
3. Rul dejen ud på et melet bord.
Beklæd en tærteform med dejen og sørg for, at den går 3-4 cm
op ad siderne.
Prik tærtebunden med en gaffel.
Bag den i 20 min.
4. Skræl æblerne, skær dem i både og læg dem taglagt i
tærtebunden.
Drys med sukker. Bag den 20 min.
Kanelflan:
5. Pisk flormelis, æg, cremefraiche og stødt kanel let
sammen.
6. Tag tærtebunden ud af ovnen.
Hæld kanelflanen over og bag tærten yderligere ca 10 min.,
til kanelflanen er stivnet.
Tips: Server eventuelt let pisket flødeskum til.
Se alle de bedste opskrifter med Kanel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper
dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------