Logo

Zwiebelkuchen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Zwiebelkuchen 

 
Zwiebelkuchen er en velsmagende tysk sprød løgtærte bagt med løg, skinketern eller bacontern, fløde og kommenfrø på en gærdejs tærtebund.
Frokost. Arbejdstid: 35 min. Hævetid: 45 min. Bagetid: ca 35 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Zwiebelkuchen
Dej:
10 g gær
1 dl vand
175 g hvedemel (3 dl)
50 g smør
1 knsp salt
1 knsp sukker

 
Fyld:
500 g løg
20 g smør
100 g røget skinke
3 æg
1½ dl cremefraiche
½ tsk salt
½ tsk kommen
Springform: ca 24 cm
*
Sådan laves Zwiebelkuchen
Dej:
1. Lun vandet knap håndvarmt (35 °C) og opløs gæren heri.

 
2. Kom melet i en skål og smuldr smørret i melet.
Tilsæt gærvæske, salt og sukker og ælt dejen sammen.
Lad den hæve tildækket og lunt ca 45 min.

 
Fyld:
3. Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Varm smørret på en pande og svits løgene nogle min, uden at de tager farve.

 
4. Skær skinken i terninger.
Pisk æg, cremefraiche, salt og kommen sammen.

 
Løgkage:
5. Sæt ovnen på 200 °C.
Rul dejen ud på et melet bord.
Beklæd formen med dej, den skal nå helt op til kanten, så falder den ikke ned, når fyldet kommes i.

 
6. Fordel løg og skinke i formen og hæld æggeblandingen over.
Skær dejkanten af ca 2 cm over fyldet.

 
7. Bag løgkagen ca 35 min på midterste ovnrille, til den er hævet og gylden.

 
Tips: Server Zwiebelkuchen lun. Skinken kan udelades.
Æggeblandingen kan tilsættes 2-3 spsk reven ost (fx emmentaler).
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Madtærter

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.944 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her