Forret Frokost. Arbejdstid: 20 min. Skal trække: mindst 1 time. Let at lave.Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Yoghurtsuppe, kold
7,5 dl yoghurt naturel
2,5 dl cremefraiche
2,5 dl mælk
1 bdt radiser
½ salatagurk
1 rødløg, salatløg eller 1 bdt purløg
2 spsk friskhakket basilikum
2 spsk friskhakket persille
½ tsk knuste dildfrø
salt og hvid peber eller 1 knsp stødt koriander
*
Sådan laves Yoghurtsuppe, kold
1. Pisk yoghurten sammen med cremefraiche og mælk i en kold
skål.
2. Gør radiserne i stand.
Tag et par fra til pynt og skær resten i tynde skiver.
Skær agurken i terninger, men gem nogle til pynt.
Pil løget og hak det fint, eller klip purløgen småt.
3. Rør grønsager, løg og krydderurter (gem lidt til pynt) i
suppen og smag til med salt og peber eller koriander.
Lad suppen trække koldt og tildækket mindst 1 time.
4. Pisk suppen igennem straks før servering og server den
kold, pyntet med radiseskiver, agurketerninger og et drys krydderurter.
Tips: Stil en skål med nyristede franskbrødsterninger
på bordet.
Se Croûtoner.
Yoghurtsuppen kan tilsmages med lidt knust hvidløg, og den
kan krydres med fintreven citron- eller limeskal og -saft.
I sommersæsonen er det forfriskende at servere suppen med
isterninger i.
Her kan man også erstatte stødt koriander med friske
korianderblade.
Andet grønt kan bruges, evt. serveret til, fx terninger af
peberfrugt og/eller groftrevet courgette eller skindfri strimler eller tern af
friske tomater.
Se alle de bedste opskrifter med Yoghurt
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------