Forret. Arbejdstid: 15 min. Skal trække: 1 time. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Yoghurtsuppe, græsk
1 salatagurk
5 dl grønsagsbouillon
2 fed hvidløg
1 bdt dild
1 bdt purløg
½ tsk stødt koriander
5 dl yoghurt naturel
hvid peber og evt salt
Tilbehør:
125 g kogt røget skinke
2 hårdkogte æg
*
Sådan laves Yoghurtsuppe, græsk
1. Riv agurken på råkostjernets grove side og rør den i den
kolde bouillon.
Pres hvidløgene i.
Hak dild og purløg og kom det i bouillonen sammen med
koriander.
Stil suppen køligt, tildækket, 1 time.
2. Pisk yoghurten i og smag til med hvid peber og evt. salt.
3. Hak de hårdkogte æg groft med en kniv.
Skær skinken i tynde strimler.
Server suppen med skinkestrimler og drys med hakket æg.
Eller server det til.
Tips: Som tilbehør passer Bondebrød, Surbrød, Sigtebrød,
ristede franskbrødsterninger eller franskbrødsterninger stegt i hvidløgssmør,
se Croûtoner.
Suppen skal serveres så kold som muligt.
I sommersæsonen kan den serveres med isterninger i, og
friske korianderblade kan erstatte stødt koriander.
Se alle de bedste opskrifter med Yoghurt
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------