Logo

Varm kartoffelsalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Varm kartoffelsalat


Varm kartoffelsalat er en herlig ret, som er et godt alternativ til kold kartoffelsalat og kan serveres til alt fra frikadeller og krydrede lækre pølser eller til glaseret skinke og hamburgerryg.

De cremede kartofler, den syrlige eddike med et snert af en smule sennep, som får modspil af sukker og dermed får den helt rigtige balance af sødt, syrligt og krydret – denne opskrift bliver en favorit hos hele familien.

Som alternativ til æblecidereddike, kan æbleeddike eller lagereddike fint bruges –sidstnævnte er den mest traditionelle til opskriften i det klassiske danske køkken.

4 personer. Tilberedningstid:  45 min.

 
# Ingredienser til varm kartoffelsalat:
800 g små kartofler
3-5 skalotteløg, skåret i tynde skiver
1 dl vand
1 dl æblecidereddike
salt og friskkværnet peber
50 g smør
1 spsk rørsukker
2 tsk dijonsennep
frisk purløg


* Sådan laver du varm kartoffelsalat:
Kartoflerne koges møre i letsaltet vand.
Når de er afkølet lidt pilles skrællen af og de skæres i skiver.
Kom løg, vand, æblecidereddike, salt og peber i en gryde og lad det simrekoge til løgene er møre. Smag til med sukker, sennep, salt, peber, samt evt. lidt mere eddike.
Tilsæt smør, skåret i tern og kartofler i skiver, varm langsomt igennem og derefter er retten klar til servering, med fintklippet frisk purløg til.

 
TIPS: Mængden af sennep er en smagssag, så juster endelig til efter smag og behag.
Vil du have din kartoffelsalat mere cremet, så tilsæt fløde efter smag.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.869 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her