Logo

Vagtler, spidstegte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vagtler, spidstegte 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Skal trække: mindst 2 timer. Grilltid: 10-12 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Vagtler, spidstegte
8 vagtler
Marinade:
1 dl olie
1 usprøjtet appelsin
3 spsk cognac
½ spsk friskhakket rosmarin
6 enebær
salt og peber
Grillspid
Kødnåle
*
Sådan laves Vagtler, spidstegte
1. Riv skallen af appelsinen og pres saften af.
Knus enebærrene med en tung kniv eller i en morter.
Pisk olie, appelsinsaft og cognac sammen og tilsæt appelsinskal, rosmarin, enebær, salt og peber.

 
2. Gå vagtlerne efter for fjerposer og halskirtler, tør dem godt og læg dem i et halvdybt fad.
Hæld marinaden over og lad vagtlerne trække køligt og tildækket mindst 2 timer.
Vend dem af og til.

 
3. Sæt ovnen på højeste grillvarme.

 
4. Tag vagtlerne op af marinaden og tør dem.
Hold vingerne ind til kroppen med kødnåle.
Sæt fuglene bag hinanden på grillspiddene, men sådan, at de ikke dækker hinanden.

 
5. Pensl med marinaden og lad spiddene rotere ca 15 cm fra grillelementet i 10-12 min.
Får fuglene for meget varme, må de flyttes længere fra varmen.
Lad dem hvile 5 min, før de serveres.

 
Tips: Tilbehøret må ikke overdøve den sarte vagtelsmag.
Kantareller, flødestuvede, Champignon, flødestuvede, Kartoffel-selleripuré eller Kartofler med souffléfyld kan ledsage.
Og enhver form for årstidens milde grønsager, fx sukkerærter, skorzonerrødder eller jordskokker.
Vagtlerne kan serveres sammen med friske salater, halveret eller skåret fra skroget og strimlet groft.
Har du ikke roterende grillspid, må vagtlerne vendes med jævne mellemrum.
Vagtlerne kan omvindes med tynde skiver bacon før grillningen.
De skal holdes fast med kødnåle og ikke med bomuldsgarn, der ikke kan tåle grillvarmen. Fjern baconskiverne, når ca af grilltiden er gået, så fuglene ud over smagen af bacon også når at få farve.
Brug den mildeste bacon, slagteren har.
Den stærkt saltede og/eller røgede bacon, der fås i pakker, er for dominerende til den sarte fuglesmag.

 

Se alle de bedste opskrifter med Vagtel

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.537 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her