Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Bagetid, kartofler: 60 min. Stegetid, vagtler: 15-20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Vagtler i bagte kartofler
4 vagtler
4 store bagekartofler
½-¾ tsk knust koriander
50 g smør
salt og (hvid) peber
25 g smør, til stegning
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Vagtler i bagte kartofler
1. Sæt ovnen på 225 °C.
Skyl og gnid kartoflerne rene i koldt vand.
Bag kartoflerne ca 1 time, til de er møre.
2. Gå vagtlerne efter for blodrester og fjerposer og tør dem
både ud- og indvendigt med køkkenrulle.
Bind lårene ind til kroppen med ufarvet bomuldsgarn.
Gnid vagtlerne med salt og peber.
3. Varm smørret gyldent i en gryde og brun vagtlerne på alle
sider.
Dæmp varmen og læg låg på gryden.
Steg vagtlerne 15-20 min.
Vend dem efter den halve stegetid.
Stik i vagtlerne med en lille kniv. Når der kommer klar saft
ud, er de møre.
Tag gryden fra varmen.
4. Tag de møre kartofler ud af ovnen og lad dem køle et
øjeblik.
Skær et låg, ca 1 cm tykt af kartoflerne.
Skrab forsigtigt kartoffelindmaden ud med en ske, se til, at
skallerne forbliver hele.
5. Kom kartoffelindmaden i en skål og mos den med en gaffel.
Rør smør og koriander i og krydr med salt og peber.
6. Fyld hver kartoffel en tredjedel med kartoffelmosen og
læg en stegt vagtel herpå.
Tryk vagtlerne godt ned i mosen og dæk med resten af kartoffelmosen.
7. Glat overfladen og læg »kartoffellågene« på. Sæt dem i
den varme ovn ca 5 min.
Server kartoflerne i en sammenfoldet serviet med Salat, blandet eller Tomatsalat til.
Tips: Vagtlerne kan varmes i kartoflerne uden
kartoffellågene.
Den færdige ret drysses da med friskhakkede korianderblade
og persille.
Måske suppleret med Vagtelæg,
pocherede
Se alle de bedste opskrifter med Vagtel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------