Logo

Vagtelfrikassé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vagtelfrikassé 

 
Forret. Arbejdstid: 50 min. Kogetid, bouillon: 30 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Vagtelfrikassé
4 vagtler
Bouillon:
vagtelskrog
1 løg
1 kvist timian
2 kviste persille
1 tsk salt
5 peberkorn
7½ dl vand
4 små nye gulerødder
8 skalotteløg
4 forårsløg
100 g sukkerærter
2 fed hvidløg
75 g koldt smør salt
peber
bredbladet persille
*
Sådan laves Vagtelfrikassé
1. Gør vagtlerne i stand, hvis det ikke er gjort.
Skær brystkød og lår fra skroget med en lille skarp kniv, så tæt på benet som muligt.

 
Bouillon:
2. Kom vagtelskrogene i en gryde sammen med det pillede løg, timian, persille og peberkorn.
Hæld koldt vand på, så det lige dækker, og bring gryden i kog.
Fjern det skum, der dannes, og tilsæt salt.
Kog bouillonen ca ½ time og si den. Der skal være ½ l.

 
3. Gør grønsagerne i stand, del evt. gulerødderne en gang.
Skær de pillede skalotteløg igennem og del også forårsløgene i mindre stykker.
Sukkerærterne skal være hele og hvidløgene skal bare pilles.

 
4. Hæld bouillonen i en bredbundet gryde eller sauterpande og bring den i kog.
Kog grønsagerne hver for sig få min, så de stadig har bid.
Tag dem op med en hulske og læg dem til side.
Hvis der fordamper for meget bouillon, må der spædes med lidt vand undervejs, grønsagerne afgiver også smag til bouillonen.

 
5. Kog vagtelbryster og lår 5 min. i bouillonen for svag varme.
Tag dem op og hold dem varme, tildækket.
Skær det kolde smør i mindre stykker og pisk det i den varme bouillon.
Kog, så den jævner let. Varm grønsagerne heri.

 
Anretning:
Fordel grønsagsfrikasseen i varme, dybe tallerkener.
Del vagtelbrysterne en gang på skrå og læg dem ovenpå sammen med lårene.
Pynt med bredbladet persille.
Server straks med Flûtes eller Baguette.

 
Tips: Andre grønsager kan indgå, fx broccoli, majroer, haricots verts og porrer.
Retten kan forberedes til og med pkt. 3.
Bruges der ikke nye grønsager, skal de skæres småt ud.
Specielt gulerødder, majroer og andre rodfrugter.
Saucen til frikasséen kan jævnes med 1 tsk maizenamel rørt glat med lidt koldt vand.

 

Se alle de bedste opskrifter med Vagtel

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.773 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her