Her får du vafler i flere spændende udgaver. Vælg mellem
ahornsirup, appelsin, øl og makron, chokolade eller koriander. Det er nu du
skal gå til vaflerne
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 18 min. 6 personer.
# Ingredienser
250 g hvedemel
1 tsk salt
4 æg
100 g smør
1½ dl mælk
60 g melis
1 spsk vaniljesukker
1 spsk vegetabilsk olie
2 tsk bagepulver
1 spsk mørk rom (valgfri)
ahornsirup
* Tilberedning
Bland melet og salt, lav en fordybning i midten, og
slå æggene ud heri.
Rør det med 75 g smeltet smør (gem resten til servering),
mælken og 1½ dl vand.
Tilsæt sukker, vaniljesukker, olie, bagepulver og rom, og
rør det godt sammen. Dejen skal være jævn og letløbende.
Tilsæt om nødvendigt lidt ekstra vand.
Lad dejen hvile mindst 30 min.
Bag hver vaffel 3 min, vend dem om nødvendigt på halvvejen.
Server vaflerne varme, med ahornsirup og en smørklat til.
Appelsinvafler
Smag dejen til med 2 spsk orangeblomstvand, og
udskift sukkeret med 1-1½ dl appelsinhonning.
Ølvafler med makron
Bland 200 g mel, 100 g knuste makroner, 5 g bagepulver,
3 æggeblommer, 3½ dl mælk, 5 dl mørkt øl, 60 g smeltet smør
og 2 stiftpiskede æggehvider.
Sigt flormelis over de færdige kager.
Chokoladevafler
Bland 250 g smeltet smør, 50 g kakao, 300 g sukker,
4 piskede æg, 250 g mel, 2 spsk mælk og 2 spsk
vaniljeekstrakt.
Koriandervafler med chokoladesauce
Rør 1 tsk stødt korianderfrø i dejen, og
servér vaflerne med chokoladesauce.
Smelt 100 g chokolade med 30 g sukker og tilsæt 1 dl fløde.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Kager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------