Før de danske heder blev plantet til, spiste man syltetøj af hjemmeplukkede tyttebær til pandekager og kød, når det skulle være ekstra fint
Tyttebær er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
vokser i birkeskove på mager bund. Tyttebær kan kendes på sine skinnende røde
bær og på de mørke pletter på bladenes underside. Bærrene indeholder så meget
benzoesyre, at de kan holde sig friske langt hen på vinteren
Tyttebær. Engelsk: Cowberry, Lingonberry. Latin: Vaccinium
vitis idaea
Sæson: Dansk: juli-december. Import: juli-oktober
Holdbarhed: 5-7 dage ved 2-4 °C, 3-4 uger ved 0 °C
Anvendelse: fx til syltning, kompot, gele og som tilbehør
til vildt og fjerkræ. Svind: ca 2%
Frysning: De friske bær kan fryses hele i en lufttæt pose i
op til et år.
Tyttebær er en vildtvoksende plante, som er at findes på den
nordlige halvkugle.
Bærret har man indsamlet og anvendt i flere århundreder til bl.a. tyttebærvin. I
Danmark vokser de i heder og skovlysninger på de solbeskinnede og tørre steder.
Herhjemme har vi ikke nogen egentlig produktion af tyttebær, og de fleste af de
bær som vi køber, kommer bl.a. fra Sverige og Norge.
Bærrene er små, faste og mørkerøde og kan godt forveksles
med tranebær.
Tyttebær er ligesom tranebær ganske velegnet til syltning og kompot pga. det
høje indhold af benzoesyre, som er et konserveringsmiddel. Dette giver dem også
en længere holdbarhed i forhold til andre almindelige bær.
Opskrifter med Tyttebær
Tilbage til Råvarer.