Forret. Arbejdstid: 15 min. Afkøles: 5 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Tunfiskemousse
1 ds tun i olie (185 g)
1 spsk olie
½ citron, saft af
1 knsp cayennepeber eller 1 tsk paprika
fint salt og hvid peber
1-1½ spsk cremefraiche
1 dl piskefløde
Garniture:
4 salatblade
1 hårdkogt æg
1-1½ spsk kapers
*
Sådan laves Tunfiskemousse
1. Hæld olien fra tunfisken og gem den.
Der skal være 3-4 spsk, ellers må der suppleres med olie.
2. Blend tunkødet fint, blend olie, saften af den halve
citron og krydderier med.
3. Tag tunkødet ud af blenderen med en ske og kom det i en
skål.
Lad den stå lidt, så varmen fra blenderen helt kan forlade
fisken.
4. Rør cremefraichen i.
5. Pisk fløden stiv og vend den i tunblandingen til en let
mousse.
Sæt den koldt og tildækket, til den skal spises.
Anretning:
6. Fordel de vel skyllede, afdryppede salatblade på
asietter.
Læg en skefuld mousse på hver og pynt med et kvart hårdkogt
æg og kapers.
Tips: Spis Flûtes eller
Toast Melba eller Croûtoner
til.
Hakkede eller skivede oliven kan erstatte kapers.
Tunkødet kan også findeles i morter, før det røres sammen
med fløde og krydderier.
Se alle de bedste opskrifter med Tun
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------