Tranebær er både
lidt søde, sure og bitre. Her er de kogt med æblemost, rørsukker og krydderier
til en lækker chutney. Server som tilbehør til varme kødretter eller koldt kød.
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 20 min. ca. 1 liter
# Ingredienser til Tranebærchutney:
2 æbler
15 g frisk ingefær
250 g rørsukker
1½ dl æblemost
1 dl æbleeddike
1 pose friske eller
frosne tranebær (340 g)
½ frisk chili
lidt salt
*
Sådan laver du Tranebærchutney:
Skræl æblerne og
skær dem i små terninger uden kernehus.
Skræl ingefæren og
hak den fint.
Rens chilien for frø
og mellemvægge og hak den fint.
Giv rørsukker,
æblemost og æbleeddike et opkog og tilsæt tranebær, æbler, ingefær og chili.
Giv det et opkog,
skru ned og lad det simre under omrøring, til bærrene brister, og det bliver
tykt ca. 20 min.
Smag evt. til med
salt og fordel chutneyen i skoldede glas.
Luk dem til med det
samme og opbevar dem mørkt og køligt.
TIPS: Efter åbning
skal glassene med chutney opbevares i køleskab.
Kilde: Hjemmets bedste MAD