Logo

Trøffelragout i butterdejspostejer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trøffelragout i butterdejspostejer 

 
Forret. Arbejdstid: 45 min. Afkøles, dej: 60 min. Bagetid: ca 20 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Trøffelragout i butterdejspostejer
1 ds trøfler (ca. 50 g)
1 skalotteløg
20 g smør
2 spsk cognac
1½ dl piskefløde
50 g andeleverpuré
salt og hvid peber

 
Butterdejspostejer:
125 g hvedemel
¾ dl koldt vand
25 g smør
½ spsk eddike
1 knsp fint salt
75 g fast smør til indrulning
æg, sammenpisket til pensling
persille
*
Sådan laves Trøffelragout i butterdejspostejer
Butterdejspostejer:
1. Bland mel, vand, smør, eddike og salt til en smidig dej.
Stil den koldt og tildækket ca 1 time.

 
2. Rul dejen ud til en aflang plade ca 1 cm tyk og fordel tynde skiver koldt smør på af dejpladen.
Fold den i 3 lag og rul atter dejen ud, se Butterdej.

 
3. Rul den færdige dej ud i ½-1 cm's tykkelse.
Stik dejen ud med et glas i 8 cirkler, ca 7 cm i diameter.
Brug 4 af cirklerne til postejernes bund.
Udstik resten af cirklerne med et mindre glas i et låg og en ring, ca 1 cm bred.

 
4. Sæt ovnen på 200°. Pensl bundene med sammenpisket æg, pas på, at det ikke kommer ud over kanterne, så hæver postejerne skævt.
Læg ringene på bundene, så kanterne mødes.

 
5. Læg postejer og låg på en meldrysset plade.
Pensl med æggehvide.
Bag postejerne ca 20 min, til de er gyldne og lette.
Lad postejerne svale utildækket på en bagerist.

 
Trøffelragout:
6. Hæld lagen fra trøflerne og gem den. Skær trøflerne i stave.

 
7. Pil skalotteløget og hak det fint.
Svits løget et par min. i smørret, uden at det tager farve.

 
8. Tilsæt trøfler, 1 spsk trøffellage, cognac og piskefløde.
Lad det koge 4-5 min. uden låg, til saucen er jævn.

 
9. Gnid andeleverpuréen gennem en sigte og rør den i ragouten.
Varm den igennem og smag til med salt og peber.

 
Anretning:
Fordel ragouten i butterdejspostejerne, læg lågene over og pynt med en lille kvist persille.

 
Tips: Der fås frosne butterdejspostejer af udmærket kvalitet.
Se Andeleverpuré.
Andelevermousse, som købes i delikatesseforretninger, kan erstatte puréen.
Se Trøfler.

 
INFO: Trøffel er en fællesbetegnelse for en række arter af underjordiske, knoldformede svampe, som vokser på rødderne af visse træarter. Nogle af arterne er delikate og er meget dyre.

 

Se alle de bedste opskrifter med Trøfler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.697 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her