Prøv denne Tournedos chasseur opskrift (hunter' style/jægerstil ) og mere fra The Escoffier Cookbook: En guide til kunst fra det franske køkken: Det klassiske arbejde af mesterkokken Auguste Escoffier. Gem denne opskrift i din egen Kogebog
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stege- og trækketid,
tournedos: 10-13 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Tournedos chasseur
4 skiver oksemørbrad (3-4 cm tykke)
salt og peber
1 spsk olie
25 g smør
Svampesauce:
200 g (mark)champignon eller blandede svampe
3 skalotteløg
1 dl tør hvidvin
1 dl bouillon
1 spsk hakket persille
1 spsk hakket kørvel
½ spsk friskhakket estragon eller ½ tsk tørret
20 g smør
10 g hvedemel
ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Tournedos chasseur
1. Tag kødet ud af køleskabet senest 1 time før, ellers må
stegetiden forlænges med 1-2 min.
Bind evt. ufarvet bomuldsgarn om tournedoserne, så holder de
faconen bedre under stegningen.
2. Befri svampene for rodskive.
Skyl dem kort og koldt og tør dem.
Skær svampene i skiver.
Pil løgene og hak dem fint.
3. Varm smør og olie godt på en tung stegepande.
Krydr tournedoserne med peber på den ene side og læg dem
straks på panden, med den krydrede side nedad.
Steg 3-4 min, krydr oversiden med peber, vend og steg
tournedoserne færdige 3-4 min.
4. Læg tournedoserne på et varmt fad og lad dem hvile 4-5 min.
tildækket.
Hviletiden er vigtig, den er en del af stegeprocessen.
Så får varmen tid til at fordele sig i kødet, der bliver
ensartet rosa. Krydr med salt.
Hold tournedoserne varme i en 50°C varm ovn.
Svampesauce:
5. Steg de hakkede løg 3-4 min. i stegesmørret. De skal ikke
tage farve.
Tilsæt svampene og lad dem snurre med et par min.
Hæld hvidvin og bouillon i og kog ind ved ret god varme uden
låg 3-4 min.
Tilsæt krydderurterne og smag til med salt og peber.
6. Gnid smørret sammen med melet til en smørbolle og pisk
den helt ud i champignon-løg-blandingen.
Lad saucen koge yderligere 3-4 min. og smag endeligt til med
salt og peber.
Befri tournedoserne for eventuel snor.
Hæld saucen over eller server den til.
Tips: Server små, hvide kartofler til, Franske kartofler eller
Pommes frites.
Tomater, bagte
og/eller kogte grønne bønner kan også ledsage.
Se alle de bedste opskrifter med Tournedos
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------