Logo

Torskerognsterrine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torskerognsterrine 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 20 min. Ovntid: ca 1¼ time. Skal hvile: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 8 personer.

 
# Ingredienser til Torskerognsterrine
500 g frisk torskerogn
125 g champignon
5 dl fløde (evt. halvt piskefløde)
3 æg
1 lille bdt purløg
salt og peber
15 g smør til stegning
smør til formen
Porcelænspatéform: 1½ l
*
Sådan laves Torskerognsterrine
1. Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem kort under koldt vand.
Tryk dem tørre i et viskestykke og skær dem i halve.
Varm smørret på en pande og svits champignonerne heri et par min, til væsken er fordampet. Lad dem blive kolde.

 
2. Sæt ovnen på 185 °C og stil en bradepande halvt fyldt med vand på nederste rille.

 
3. Befri rognen for hinder, og passér den rå torskerogn gennem en trådsigte.
Brug en træske til at mose med.

 
4. Bland torskerognen med fløde, sammenpiskede æg, fintklippet purløg og de afkølede champignoner.
Krydr med salt og peber.

 
5. Kom torskerognsmassen i en smurt pateform af porcelæn og bag den i vandbad i ovnen ca 1¼ time.
Dæk med låg eller alufolie det sidste kvarter, hvis overfladen bliver for mørk.
Terrinen skal være fast at føle på, men ikke hård, når den er færdig.

 
6. Lad terrinen stå 15 min. og samle sig i formen, før der skæres skiver af den.

 
Tips: Server torskerognsterrinen pyntet med dild og ledsaget af Citronsauce, legeret og Flûtes.
Terrinen smager også godt kold.
Uden for sæsonen kan man hos større fiskehandlere købe dybfrossen, rå torskerogn.
Den vil efter optøning også kunne anvendes til denne ret.

 

Se alle de bedste opskrifter med Torskerogn

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.025 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her