Torsk - info

Torsk - fisken alle kan lide. Står du og mangler inspiration til at få tilstrækkeligt med fisk i din madplan, eller nye, spændende opskrifter...

 
Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk også pelagisk.

 
Torsk. Engelsk: Cod. Latin: Cadus morhua

 
Sæson: Hele året. Højsæson: September/oktober - marts/April

 
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb. Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 

Anvendelse: Torsk er en god fisk, der kan anvendes på mange forskellige måde. Kogt, dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.

 
Klipfisk er saltet torsk, som bl.a. anvendes i den traditionelle spanske tapasret "Bacalao".
Brug torsk til fiskefrikadeller sammen med laks og en masse friskhakkede krydderurter.
Andre produkter af torsk: klipfisk, torskerogn - fersk og konserves, levertran

 
Frysning: 3-6 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 
Torsk er en grågrøn eller gråbrun fisk med en lang lys sidelinie. Farven kan variere alt efter levested, ved klippebund er de mere røde og brune og ved sandbund er de mere lysegrå.
Den har overbid, som gør at den nemmere kan tage fiskene op fra bunden og en skægtråd, som kan “smage” på bunden om der er noget spiseligt i nærheden. Kødet er hvidt og saftigt og sidder i store flager.

 
Levested: Torsken er en koldtvandsfisk og de største torsk foretrækker det dybe vand med temperaturer på 2-10 °C. Tættere på kysterne kan man finde de små torsk.
Den lever på den nordlige halvkugle og er delt op i seks store torskestammer: ved Nordsøen, ved Newfoundland, ved Grønland, ved Island, ved Østersøen og torsken ved Lofoten og Barentshavet.
Den er ikke en stimefisk, men samles hvor der er masser af føde eller når de skal gyde. De nordligste arter kan vandre op mod 1000 km for at gyde.

 
Føde: Torsken er en rovfisk og lever af bunddyr og småfisk. De ældre torsk lever også af hele krabber og artsfæller.

 
Størrelse: Mindste fangstmål for torsk er 35-40 cm. Fisk der fanges under dette mål skal sættes ud igen.

 
Kønsmodning: Torskens kønsmodning afhænger af dens levested. Dem der lever ved kysterne bliver tidligt kønsmodne, allerede ved ca 2 år.
De torsk med udbredte vandringsmønstre bliver sent kønsmodne, omkring 6-12 år. Den gyder om foråret og under gydningen svømmer hannen og hunnen sammen, så æg og sperm blandes, og allerede efter 2-4 uger – afhængig af temperatur – klækkes æggene.

 
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever nær bunden)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)


 


Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer 


Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk også pelagisk. 


Kendetegn:

Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning.

Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.  


Levested:

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem 2 og 10°C. Den færdes nær bunden, men kan også optræde pelagisk både ved kysten og til havs. De små torsk lever inde ved kysten, mens de største og ældste holder til ved vrag og stenrev på dybt vand. Torsken er udbredt i Nordatlanten. I de skandinaviske farvande er den almindelig indtil den Botniske Bugt. Torsken danner ligesom silden stammer med forskellig udbredelse, vækst og kønsmodning. Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens store torskestammer. De øvrige er den islandske torsk, torsken ved Lofoten, i Barentshavet og østersøtorsken. De nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op til 1000 km, når de skal gyde. Nordsøtorsken er mere stationær. 


Føde:

Torsken er altædende. Den lever af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis osv. Med alderen bliver den mere og mere rovfisk og spiser rask væk egne artsfæller. I Nordsøen bliver torsken kønsmoden ved 3-4 år. Ved Island og Norge når de er lidt ældre. De fleste stammer gyder i januar til april.  


Fangstmetode:

Torsken har stor betydning for fiskeriet. Den fiskes med trawl, snurrevod, garn og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn. En kombination af forandringer i klimaet og et for højt fiskeritryk gør, at torskefiskeriet menes at være i fare for kollaps. Torskefiskeriet bliver derfor kraftigt reguleret gennem kvoter og havdage både i Nord- og Østersøen. Mindstemålet er 35-40 cm afhængigt af fangstområdet. Det danske torskefiskeri er udbredt i samtlige danske farvandsområder.  


Tilberedning:

Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frosset eller saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. De fleste torskefisk kan tilberedes og udnyttes på samme måde.  


Sæson:

Sæson fra september til april. En gammel fiskeregel siger, at alle måneder, som slutter på ”r”, er sæson for torsk. Det stemmer godt overens med spisekvaliteten for torsk, som topper i månederne september til februar.  


Ernæring og sundhed:

Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Torskeleveren har, ud over jod og selen, et meget højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin.


Torskerogn hører til kategorien halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Torskerogn er særligt rig på jod og har et højt indhold af D-, E- og B12-vitamin.

Tilbage til Råvarer.