Logo

Tomatsuppe med basilikumsorbet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomatsuppe med basilikumsorbet 

 
Forret. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid, lage: 10 min. Frysetid, sorbet: ca 4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Tomatsuppe med basilikumsorbet
Sorbet:
1 bdt frisk basilikum
1 dl vand
85 g sukker (1 dl)
2 dl tør hvidvin
saft af 2 lime
1 lille æggehvide

 
Tomatsuppe:
500 g modne tomater
2½ dl vand
40 g sukker (ca ½ dl)
1-2 spsk tomatpuré
salt og hvid peber
evt. sorbetière
*
Sådan laves Tomatsuppe med basilikumsorbet
Sorbet:
1. Bland vand og sukker i en gryde og kog det, til sukkeret er helt opløst.
Tilsæt hvidvin og limesaft og lad lagen blive helt kold.
Hak basilikumbladene meget fint, gerne i foodprocessor eller blender, og bland dem i.
Kom sorbetmassen i en form og sæt den til frysning.
Rør i den af og til og skrab siderne ned hver gang, så sorbeten ikke fryser flaget.
Eller brug en sorbetière.

 
2. Frys sorbeten, til den er grødet, ikke længere.
Pisk den igennem med elpisker.
Vend en stiftpisket lille æggehvide i og kom sorbeten tilbage i formen.
Frys sorbeten fast, men ikke hård.

 
Tomatsuppe:
3. Skold og flå tomaterne.
Fjern stilkefæste og kerner og skær kødet i små terninger eller blend det få sekunder.

 
4. Kog vand og sukker sammen, til sukkeret er opløst, og lad det køle af.
Rør tomatkødet og tomatpureen i og smag til med salt og peber.
Purer suppen gennem en sigte og stil den koldt.
Den skal være iskold, når den serveres.

 
Anretning:
5. Anret den kolde suppe i kolde tallerkner og kom en kugle basilikumsorbet i hver portion.
Server straks.

 
Tips: Server suppen som mellemret inden kødretten eller som forret en varm sommerdag.
Pynt med basilikumblade.
Flåede tomater på dåse kan erstatte de friske, beregn 1 dåse (400 g).

 

Se alle de bedste opskrifter med Tomat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.448 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her