Forret Suppe. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 20 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser
til Tomatsuppe, almindelig
750 g velmodne tomater eller 2 ds flåede (a 400 g)
4 jævne løg (250 g)
2 spsk olie
1 l lys bouillon
2 spsk konc. tomatpuré
1 laurbærblad
salt og peber
*
Sådan laves Tomatsuppe, almindelig
1. Skyl tomaterne og befri dem for stilkefæstet.
Del dem et par gange.
Pil løgene og hak dem groft.
2. Varm olien i en gryde.
Tilsæt løgene og svits dem 4-5 min, uden at de tager farve.
Tilsæt tomaterne og lad dem snurre et par min.
3. Kom bouillon, tomatpuré og laurbærblad i gryden.
Lad suppen koge småt under låg ca 20 min.
4. Purér suppen gennem en sigte eller fjern laurbærbladet og
purér suppen i blender ad et par gange.
Hæld suppen tilbage i gryden.
5. Varm atter suppen op og smag den til med salt og peber.
Tips: Spis brød til suppen, fx Hvidløgsflute, Kuvertbrød eller Hvedekranse med
krydderurter.
Eller Ostekiks.
Er tomaterne solmodnede med kraftig smag, er det ikke
nødvendigt at tilsætte tomatpuré.
Suppen kan jævnes med 1 spsk hvedemel udrørt i lidt kold
tomatjuice eller vand.
Server suppen med små Fiskeboller
eller Kødboller.
Nudler eller Pasta kan koges med i suppen, efter den er
pureret.
Suppen kan også serveres med Flødepeberrod, cremefraiche
eller flødeskum.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 6 måneder.
Flødelegeret
tomatsuppe:
Pisk 2 æggeblommer sammen med 2 dl fløde.
Pisk lidt af den varme, purerede suppe i æggene.
Hæld det i gryden og varm suppen op under omrøring, den må
ikke koge.
Se Jævning
af supper og saucer.
Hurtig tomatsuppe:
Purer 2 dåser flåede tomater (a 400 g) i blender.
Kom tomaterne i gryden sammen med ½ l bouillon.
Varm det op og smag suppen til med salt og peber.
Suppen kan evt. jævnes med en smørbolle, se Beurre
Manié.
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------