Logo

Tomatsauce, italiensk - Salsa al pomodoro

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomatsauce, italiensk - Salsa al pomodoro 

 
Tomatsauce kan henvise til mange forskellige saucer fremstillet primært af tomater, som normalt serveres som en del af en ret, snarere end som et krydderi. Tomatsaucer er almindelige for kød og grønsager, men de er måske bedst kendt som baser til mexicanske salsa eller sauce til italienske pastaretter.
Sauce. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 40-45 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Tomatsauce, italiensk - Salsa al pomodoro
500 g modne tomater
2 fed hvidløg
2 spsk olie
8-10 friskhakkede basilikumblade
1½ dl vand
2 spsk konc. tomatpuré
10 sorte oliven uden sten
salt og peber
*
Sådan laves Tomatsauce, italiensk - Salsa al pomodoro
1. Skold og flå tomaterne.
Fjern kerner og stilkefæste og skær tomatkødet småt ud.
Pil og hak hvidløgene eller pil dem, så de er klar til at presse.

 
2. Varm olien i en gryde og varm tomatkødet heri, til det er helt blødt og safter.
Kom hakket eller presset hvidløg i.
Lad det snurre et par min. og tilsæt så tomatpuré og vand.
Lad saucen koge småt under låg i 35-40 min.

 
3. Hak basilikumbladene groft og kom dem i saucen, der herefter skal koge yderligere 5 min.

 
4. Skær olivenerne i skiver og varm dem igennem i saucen.
Smag forsigtigt til med salt, olivenerne kan være salte, og krydr med peber.
Tilsæt lidt mere vand, hvis saucen er for tyk.

 
Tips: Særdeles egnet til pastaretter, fx Fettuccine eller Pasta, hjemmelavet.
Saucen kan også ledsage kød- og fiskeretter med ris eller kartofler.
Tør hvidvin kan erstatte vandet helt eller delvis.
1-2 spsk kapers kan erstatte olivenerne.
Saucen kan smages til med 2 finthakkede eller purerede ansjosfileter og bruges i fx Pizza Napoletana.
Hele, flåede tomater fra dåse kan bruges.
Beregn 1½-2 dåser a 400 g og brug væden fra dåsen sammen med vand til angiven mængde.
1-1½ tsk tørret basilikum kan bruges, men den tåler ingen sammenligning med den friske.

 

Se alle de bedste opskrifter med Tomat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.002 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her