Logo

Tomater, fyldte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomater, fyldte 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, fyld: 10 min. Ovntid: 15 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Tomater, fyldte
4 store bøftomater
Fyld:
1 løg
1 fed hvidløg
150 g champignon
100 g kogt skinke
2 spsk olie
1 spsk finthakket persille
1 spsk rasp
salt og peber
75 g cheddarost
olie eller smør til fadet
Ovnfast fad
*
Sådan laves Tomater, fyldte
1. Skyl tomaterne, tør dem.
Skær et låg af i stilkenden, så det hårde stilkefæste fjernes.

 
2. Befri tomaterne for indmaden, lettest med en teske.
Gem indmaden.

 
3. Drys tomaterne med lidt salt og stil dem på en tallerken med åbningen nedad, så væden kan løbe fra.

 
Fyld:
4. Pil løget og hvidløget og hak begge dele fint.
Befri champignonerne for rodskive, skyl dem kort i koldt vand og tør dem.
Hak dem groft. Skær skinken i små terninger.

 
5. Varm olien op på en pande og svits det hakkede løg, til det er gyldent.
Tilsæt hvidløget og lad det svitse med et øjeblik.

 
6. Sæt ovnen på 200 °C.

 
7. Tilsæt de hakkede champignoner og svits dem, til de har taget farve.
Tilsæt tomat-indmaden og lad fyldet koge ind 10 min.
Smag til med salt og peber og tag fyldet fra varmen.
Vend skinke, persille og rasp i.

 
8. Sæt tomaterne i et smurt ovnfast fad og fyld dem.
Dæk dem med cheddarost i tynde skiver og sæt fadet i ovnen ca 15 min, til osten flyder og er gylden, men ikke brun, så bliver den bitter.
Server straks.

 
Tomater med ostefyld:
Pisk 3 æg sammen.
Riv 200 g emmentaler og vend den i æggemassen sammen med 2 spsk fintklippet purløg.
Krydr med salt og peber og fordel fyldet i de udhulede tomater.
Bag dem ca 15 min. i ovnen ved 200 °C, til fyldet er stivnet og overfladen gylden.

 
Kolde tomater med tunfiskefyld:
Svits 1 hakket løg i olie.
Tilsæt 200 g hakkede champignon og svits dem.
Tag dem fra varmen, vend 1 spsk hakket persille i og krydr med salt og peber.
Lad fyldet afkøle.
Pil 200 g tunfisk naturel i mindre stykker og bland dem i det kolde fyld.
Fyld de udhulede tomater.

 

Se alle de bedste opskrifter med Tomat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.300 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her