Logo

Thailandsk kartoffelkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thailandsk kartoffelkage 

Familien vil elske den herlige duft af disse kager og som et ekstra plus anvendes billige ingredienser. Kartofler indeholder mængder af vigtige næringsstoffer.

Forberedelse 20 min + afkøling. Tilberedning 10 min. 4 portioner

 

# Ingredienser
500 g kartofler
1½ dl (50 g) forårsløg
1 stk. 3 cm lang citrongræs
1 tsk skivet ingefær
2 fed hvidløg
1 tsk chilipasta eller karrypasta
1 lime
1 dåse (185 g) tunfisk i vand
½-1 tsk salt
knapt ½ dl sesamfrø
½ dl fuldkornsmel
2 spsk + 1 tsk olie til stegning

 
* Tilberedning
1. Kog kartoflerne med skal og lad dem blive kolde.
Skyl og striml forårsløg og citrongræs groft.
Skræl og skiv ingefæren.
Pil og flæk hvidløgsfeddene.
Læg forårsløg, ingefær, hvidløg, citrongræs, chilipasta,
reven skal og saften af 1 lime i en foodprocessor.
Purér det hele fint, skrab ned fra kanterne
så alt bliver en fin masse.

 
2. Pil kartoflerne og mos dem i en skål.
Tilsæt tunfisk og løg-blanding og bland godt.
Smag til med salt. Del i 4 portioner.

 
3. Bland sesamfrø og mel på et stykke bagepapir.
Form ca. 2 cm tykke, runde kager af kartoffelblandingen.
Vend dem i sesam-melet og klap det godt fast.
Læg kartoffelkagerne på en tallerken, dæk med plastfolie
og lad dem stå i køleskabet i ca. 30 min.

 
4. Opvarm 2 spsk olie på en pande.
Læg kartoffelkagerne på panden og brun den ene
side 4-5 min.
Pensl oversiden med lidt olie og vend kagerne
med en stegespade.
Brun den anden side 4-5 min, til skorpen er gylden
og kagerne er gennemvarme. Server straks.

 
Thailandsk kartoffelkage:
Pr. portion: Energi: Kcal 254 = kj 1063
Kulhydrat 27 g Protein 16 g Fedt 9 g (32%) Fibre 3 g
 
Tips:


Thailandsk kartoffelkage 

Spar plads i køleskabet ved at skære det yderste 
grønne af forårsløgene.
Opbevar siden løgene i grønsagsskuffen i en plastpose.


Thailandsk kartoffelkage 

Riv limefrugten fint på et rivejern, den fine side. 
Børst alt det revne af med en bagepensel.
Groftreven skal smager besk.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler og med Grønsager.

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min..


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.168 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her