Bagværk Tærte Hjemmebag Kage. 1 portion til 1 tærte
# Ingredienser til
Tærtebund, bagt:
100 g koldt smør
150 g hvedemel
1½ spsk sukker (kan undværes hvis du ikke laver kage)
1 knsp salt
1 æg
* Sådan laves
Tærtebund, bagt:
Blanding med
foodprocessor.
Det nemmeste er at bruge en foodprocessor.
Kom mel, salt og sukker i foodprocessoren.
Skær smørret i tern ca. 2x2 cm.
Kom smørret i foodprocessoren.
Blend indtil det får konsistens som savsmuld, med en masse
små gryn.
Pisk ægget sammen.
Blend æg i lidt af gangen, indtil dejen begynder at samle
sig i større klumper.
Tag dejen op af foodprocessoren og saml den til en rund
klump.
Manuel blanding
Den manuelle metode er nemmere at beskrive men mere
besværlig i praksis.
Bland mel, salt og sukker på dit bord.
Læg smørret oven på.
Hak i små stykker.
Bland smør og mel sammen og hak indtil det har konsistens
som savsmuld.
Pisk ægget sammen og hæld det oven på melblandingen.
Saml det til en rund kugle.
Udrulning og bagning
for begge metoder
Kom dejen i køleskabet en halv times tid.
Rul dejen fladt ud på et meldækket bord.
Smør bunden af tærteformen eller dæk den med bagepapir.
Rul den flade dej op på kagerullen og rul den ud på
tærteformen.
Pres dejen godt ud i kanten af formen. Skær overskydende dej
af.
Prik dejen med en gaffel så bunden ikke buler op.
Bunden bages ved 200 °C i 20-25 minutter.
Tips: Du kan bruge en røremaskine til at røre smørret
ud med. Brug kødkrogen til det.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------