Logo

Tærte med løg, spinat og skimmelost - bedst på Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tærte med løg, spinat og skimmelost - bedst på Kogebog.dk 💘 

 
En vegetarisk tærte med et meget velsmagende fyld af grønsager og blåskimmelost og et strejf af muskat. En nem opskrift på en lækker grøn tærte. Perfekt at spise sammen med en salat
Forberedelsestid 30 min + 50 min i køleskab. Tilberedning 1 time og 45 min. Til 8-10 pers.

 
# Ingredienser
TÆRTEDEJ
200 g mel
1 tsk salt
100 g smør, koldt, i små tern
1 æg, let sammenpisket

 
FYLD
2 spsk vindruekerneolie
500 g løg, fintsnittede
1 tsk sukker
1 dl rødvin
salt og peber
50 g smør
250 g frossen spinat, optøet og knuget fri for væde
1 knivspids friskrevet muskatnød
2 dl piskefløde
200 g stærk blåskimmelost, roquefort eller stilton (eller brie)
4 æg, sammenpiskede

 
* Tilberedning
1. Smør en tærteform med smør eller olie.
Sigt mel og lidt salt i en skål.
Smuldr smørret i melet, til det ligner revet parmesan.
Lav en fordybning i midten af melbunken og hæld æggene heri sammen
med 2 tsk koldt vand.
Saml dejen med let hånd. Ælt den let sammen.
Form dejen til en bøflignende klump og pak den ind i husholdningsfilm.
Stil den i køleskabet mindst 20 min.

 
2. Rul dejen ud på en melet bordplade til en cirkel ca. 3 mm tyk.
Ved hjælp af kagerullen løftes dejen over i den smurte form.
Fastgør dejen i formens kanter ved hjælp af en lille kugle overskydende dej.
Skær overskydende dej af med en kniv eller kør det af med kagerullen.
Stil formen i køleskabet 30 min.
Stil ovnen på 180 °C.

 
3. Klip et stykke bagepapir til, så det passer i formen.
Knug det sammen til en kugle og fold det så ud igen; så er papiret
nemmere at have med at gøre.
Fyld formen med ris eller tørrede bønner.
Så buler bunden ikke op under bagningen.
Bag tærtebunden 10 min, til den er fast.
Fjern bønnerne og kassér papiret.
Bag bunden videre 5-10 min, til bunden er tør. Lad den køle af.
Skru op for ovnen til 190 °C.

 
4. Fyld: Varm olien på en pande.
Sauter løg ved lav varme 8 min, til de er klare.
Skru op for varmen, tilsæt sukker og rør rundt hele tiden 5-10 min,
til løgene karamelliserer.
Hæld rødvin på og kog, indtil væden er fordampet og løgene er bløde.
Smag til med salt og peber.
Tag panden fra varmen og skrab løgene over på en tallerken.

 
5. Smelt smørret på panden og sauter spinaten ved høj varme,
til spinaten er tør og faldet sammen.
Hvis spinaten er for våd, vil tærten blive klæg.
Krydr spinaten med salt, peber og muskat.
Vend spinaten ud på et stort spækbræt og hak den groft.

 
6. I en gryde varmes fløde og ost ved lav varme, til osten smelter. Det må ikke koge.
Smag til med salt og peber. Rør æggene i.
Kom de karamelliserede løg i tærtebunden, derefter spinaten.
Glat overfladen let, men pres ikke.
Hæld flødeblandingen over fyldet og stil tærten i ovnen 30 min.
Dæmp varmen til 160 °C og bag 20 min mere, til tærten er fast.
Dæk den til med folie, hvis den bliver for mørk. Serveres varm.

 
Se alle de bedste opskrifter med Morgenmad

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.358 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her