En smag af sommer gemt på glas. Jordbær der syltes og gemmes
som vinterens guld eller et pift til sommerens salat og grillretter.
# Ingredienser
500 g små jordbær, helst skovjordbær
525 g melis evt rørsukker
geleringsmiddel (fx Dr. Oetker eller Tørsleffs Rød Melatin)
(følg brugsanvisningen på posen)
3 spsk. citronsaft
Evt lidt balsamico
* Tilberedning
Jordbærrene vaskes, befris for eventuelle haser og drypper
af i en sigte.
Sukker hældes over sammen med ¼ l vand, og bærrene står og
safter natten over.
Bærrene bringes i kog og småkager yderligere 15 min ved
middelvarme.
Vær opmærksom på, hvornår geleringsmidlet skal tilsættes.
Syltetøjet skummes, og citronsaften tilsættes, hvorefter
syltetøjet koges op igen og
hældes varmt på rene, skoldede glas, som omgående lukkes
til.
Jordbær-rabarber-blanding
# Ingredienser
500 g rabarber
1 kg melis
500 g jordbær
geleringsmiddel (fx Dr. Oetker eller Tørsleffs Rød Melatin)
(følg brugsanvisningen på posen)
* Tilberedning
Rabarberne vaskes, skrælles og skæres i ½ cm lange stykker.
De lægges lagvis i en stor gryde sammen med sukkeret og står
og safter i mindst 12 timer. Rabarberne, som ellers er ret hårde, bliver møre
på den måde.
Så vaskes jordbærrene og drypper af i en sigte; haserne
pilles af, og bærrene skæres i mindre stykker.
Jordbærrene hældes ned til rabarberne, og blandingen bringes
i kog.
Vær opmærksom på, hvornår geleringsmidlet skal tilsættes.
Koges kraftigt i 4 min., hvorefter skummet fjernes.
De rene, skoldede glas placeres på et fugtigt viskestykke,
da det forhindrer dem i at revne; de fyldes op til kanten ved hjælp af en op
øser.
Låget skrues på og glassene stilles på hovedet i ca: 5 min.
På den måde kommer der en selvlukkende kant.
Tip: Man kan også bruge den gammeldags metode, og
gøre således: elastikker og en passende mængde tilklippet syltepapir findes
frem. Fyld ikke glassene helt op, og lad dem stå og køle lidt af. Dyp en cirkel
syltepapir på størrelse med glassets omkreds i rom eller anden alkohol, som er
hældt op i en underkop, og placer den oven på syltetøjet. Luk glasset med et
større stykke syltepapir, som placeres hen over åbningen, og sæt en elastik om.
Forslag: Et sommerligt stykke smørrebrød med stegt
rødspætte, syltede jordbær og citronmayonnaise. Frokost når det er ekstra
lækkert.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.