Klassisk kotelet med en ekstraordinær spændende sauce. Serverer denne nemme og lækre menu for én eller flere lækkersultne personer
Tilberedningstid: 20 min. Til 1 person: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
1 svinekotelet
salt, friskkværnet peber
1 spsk sennep
1 knsp merian
1 spsk olie
Til saucen:
1 skive bierschinken
1 skive salami
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 lille glas champignon
2 spsk øl
1½ dl bouillon
1 tsk honning
2 tsk æbleeddike
1 knsp paprika
1-2 dråber tabasco
1 tsk grønne peberkorn
* Tilberedning
Krydr svinekoteletten med salt og peber.
Rør sennep og merian sammen og pensl koteletten.
Steg koteletten på begge sider.
Tag den af panden og hold den varm.
Skær bierschinke og salami i strimler.
Gør peberfrugterne i stand og striml også dem.
Svits både kød og peberfrugt i det fedtstof, der er tilovers
på panden.
Lad champignonerne dryppe godt af og kom dem på panden.
Spæd med øl og bouillon.
Krydr med honning, æbleeddike, paprika og tabasco, smag til
med salt og
peber og rør de grønne peberkorn i.
Anret koteletten med saucen.
INFO: Bierschinken
eller Schinkenwurst er en pølse eller pålæg, der er særlig almindelig i
tysktalende lande. Det er fint speget svinekød, okse- eller fjerkrækød, plus
bacon og krydderier med svinekødsstykker eller kogt skinke. Det kan være lidt
røget.
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.