Logo

Svinekam med krydret frugtfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekam med krydret frugtfyld

 
En god gammel kending men med nyt tilbehør: Sveskefyldt svinekam med krydret æblesky.
Smager fantastisk og løfter smagen betydelig
Til 6-8 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer.

 
# Ingredienser
1 kg svinekam uden ben og svær
salt, peber fra kværn
50 g smør

3 æbler

 
Fyld:
100 g stenfri svesker
1 tsk st. ingefær

1 appelsin
2 dl tør hvidvin
1 dl piskefløde

 
* Tilberedning
1. Skær et dybt længdesnit i kammen, men ikke helt igennem.
Bred de to »sider« ud og bank dem let mellem to stykker smørrebrødspapir, fx med en kagerulle eller med siden af en kødhammer.

 
Du kan også presse et hul midt ned gennem svinekammen med skaftet af en grydeske.

 
2. Læg sveskerne i en kasserolle og drys dem med ingefær.
Pres appelsinsaften over og tilsæt hvidvin.
Bring det i kog og lad sveskerne koge i 10 min.

 
3. Gnid kødet med salt og peber.
Lad sveskerne dryppe af (gem lagen) og stop dem ind i svinekammen.

 
4. Brun stegen i smør i en stegegryde.
Skru ned for varmen, læg låg på og lad stegen snurre i ca 1 time.

 
5. Tag stegen op og lad den hvile 15 minutter.

 
6. Skræl æblerne og skær dem i terninger eller tynde både.
Svits dem i stegeskyen, til de er møre.
Spæd med hvidvinen og lad saucen koge lidt ind.

Kom fløde i og hold saucen lige under kogepunktet.

 
7. Kødet skæres i skiver, der anrettes på et varmt fad med æbleskyen omkring.

 
8. Til denne ret smager det godt med løse ris og evt. en grøn salat.

 
Tips: Mørbrad og ribbensteg kan fyldes på samme måde som svinekam og bov.
Mørbraden egner sig til et måltid for 2 eller 3; den fyldte ribbensteg rækker som regel til 6 personer.
Slagteren fjerner gerne benene fra ribbenstegen.

 
Især til mørbraden er det vigtigt at krydre godt, for den har ikke megen smag i sig selv, selvom det er et dejligt reelt stykke kød.

 
En ganske raffineret sauce får du, hvis du koger panden eller gryden af med 1 dl bouillon.
Bring det i kog og tilsæt så 1 dl sherry. Kog saucen lidt ind og hæld 2½ dl fløde i.
Lad det koge, til saucen er tyk.
Smag den til med lidt citronsaft, salt og peber.

 
Variation:
Andre frugter kan bruges som fyld, fx blommer (uden sten), rosiner (udblødt i sherry eller vermouth) eller stikkelsbær, der dog først må koges halvmøre i en sukkerlage. Der kan evt. krydres med kanel eller allehånde.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.934 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her