Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser til
Svinekødsgryde, orientalsk
700 g magert svinekød (skinke eller bov)
1 løg
2 fed hvidløg
1 ds bambusskud (225 g)
1 grøn peberfrugt
½ dl olie
1 tsk karry
½ dl sojasauce
3 dl bouillon eller vand
salt og peber
1-2 dl bønnespirer
Jævning: 1-2 spsk maizenamel
*
Sådan laves Svinekødsgryde, orientalsk
1. Befri kødet for sener og overflødigt fedt og skær det i små
terninger.
Pil løget og hak det.
Pil hvidløgsfeddene og knus dem.
Hæld væden fra bambusskuddene og skær dem i strimler.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
den i strimler.
2. Varm olien i en tykbundet gryde og brun kødstykkerne på alle
sider.
Tag kødet op. Svits løgene klare.
Kom karry i gryden og lad den brænde af kort, så frigøres smagen
bedst.
Rør de knuste hvidløgsfed, bambusskuddene og peberfrugtstrimlerne
i og lad det hele snurre et par min.
3. Læg kødet tilbage i gryden.
Tilsæt sojasauce og bouillon (vand) og krydr med salt og peber.
Tænk på, at både sojasaucen og bouillonen er salte.
Lad retten snurre ved svag varme og under låg ca 40 min, eller
til kødet er mørt.
4. Rør maizenamelet glat med lidt koldt vand.
Rør jævningen i retten og lad den koge med et par min.
Vend til sidst bønnespirerne i.
Server straks med Ris, løse og Chutney, mango til.
Tips: Ristede mandelspåner eller sesamfrø kan drysses
over retten lige inden servering.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------