Frokost. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 60 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser til
Svampepostej
750 g blandede svampe
25 g smør
3 skiver (daggammelt) hvidt brød
2½ dl fløde
250 g hakket kalvekød salt og peber
2-3 blade salvie eller 1 tsk tørret salvie
3 æg
smør til formen
Form: 1½ l
*
Sådan laves Svampepostej
1. Børst svampene rene og skær eventuelle beskadigede dele bort.
Skyl kun, hvis det er nødvendigt og altid kort og under rindende,
koldt vand.
Tør straks svampene og skær dem i mindre stykker.
2. Varm smørret på en pande og damp svampene få min.
Der må gerne være lidt væde tilbage. Lad dem svale lidt.
Sæt ovnen på 170 °C.
3. Skær skorperne af brødskiverne og smuldr krummen i en skål.
Hæld fløden over og lad det stå 10 min.
Rør kød, krydderier og æg i og vend til sidst svampene i farsen.
4. Smør en form godt og kom farsen i.
Bag postejen nederst i ovnen ca 1 time.
En kødnål skal komme tør op, når man stikker i postejen.
Lad postejen afkøle i formen.
Persillesky:
Sæt 4 blade husblas i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.
Bring 3 dl lys bouillon i kog.
Knug vandet af husblasen og opløs den i den kogende suppe.
Lad den svale af og rør 2 bdt hakket persille i.
Fordel persillebouillonen i små kopper eller forme og vend dem
ud på fadet, når postejen serveres.
Se alle de bedste opskrifter med Svampe
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------