Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 1¾ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. (6 personer)
# Ingredienser til Surkål
som i Alsace:
600-700 g surkål (fra dåse)
1 løg
1 æble
50 g afsmeltet (ande)fedt
5 knuste peberkorn
5 knuste enebær
Krydderurtebuket:
1 bdt persille
2 laurbærblade
2 kviste timian
1 porretop
Endvidere:
250 g kogeflæsk
500 g hamburgerryg
5-6 frankfurter- eller strassburgerpølser
150 g bacon i skiver
2,5 dl vand
2,5 dl (halv)tør hvidvin
*
Sådan laves Surkål
som i Alsace:
1. Lad surkålen dryppe af i en sigte.
2. Pil løget og skær det i ringe.
Skræl æblet, fjern kernehuset og skær det i både.
Varm andefedtet i en stor gryde og svits løget og æblet
heri.
Kom peber korn og enebær i gryden sammen med
krydderurtebuketten.
3. Læg halvdelen af surkålen i gryden.
Læg kogeflæsket og hamburgerryggen på kålen.
Læg resten af surkålen over og læg baconskiverne øverst.
Hæld hvidvin og vand ved, så det næsten dækker.
4. Bring gryden i kog, læg låg på og lad retten snurre 1½ times
tid ved svag varme.
5. Kom pølserne i gryden og lad retten småkoge yderligere 10
min.
6. Tag kødet og pølserne op af gryden.
Fjern krydderurtebuketten.
Læg surkålen i et halvdybt fad.
Skær kogeflæsket og hamburgerryggen i skiver og anret kødet
sammen med pølserne og baconskiverne oven på kålen.
Tips: Lys bouillon kan erstatte hvidvinen.
I Alsace får man både kogte kartofler og puré af gule ærter
med stegte løgringe til choucroute.
Men godt landbrød kan gøre det, da det er
en ret der mætter godt.
Choucroute kan også laves med sprængt oksekød eller
gås.
Se flere opskrifter fra Alsace
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------