Logo

Stuvede svampe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuvede svampe

 
Stuvede svampe er ganske lette at lave og smager skønt. Server de flødestuvede svampe med brød til frokost eller til kød ved aftensmad.
4 personer. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for stuvede svampe er ca 60 minutter.

 
# Ingredienser til stuvede svampe
500 g champignon eller blandede svampe
25 g smør (2 spsk)
2½ dl fløde 13%
1½ tsk majsstivelse (Maizena®)
2 tsk citronsaft
1 tsk groft salt
½ knsp peber fra kværn
½ håndfuld persille, hakket
*

 
Sådan laver du stuvede svampe
Start med at skære roden af svampene og børst dem rene under rindende koldt vand.
Skær så champignonerne i skiver.

 
Smelt nu smørret og sauter svampene i smørret i ca 2-3 minutter.
Hvis der er mange svampe, kan du evt med fordel fordele svampene på to pander.
Svampene skal vendes hyppigt i de 2-3 minutter de sauteres her.

 
Rør så fløden sammen med majsstivelsen (Maizena) og hæld det herefter over svampene.
Lad svampene koge endnu 2-3 minutter.
Når de har kogt tilstrækkeligt smages retten til med persille, citronsaft, salt og peber.
Og så er dine stuvede svampe klar til servering.

 
Tips til stuvede svampe:
De stuvede svampe kan med succes enten benyttes som tilbehør til din aftensmad eller som selvstændig ret, fx som en let frokostret.

 
Hvis du vælger at servere retten som frokostret kan du med fordel servere retten med grovbrød eller ristet brød til. Vi synes selvfølgelig at brødet skal være hjemmebag.
Prøv derfor vores nemme opskrift på et hjemmebagt brød med kerner.
Du finder opskriften på brød med kerner her.

 
Flødestuvede svampe smager, som nævnt, også godt som tilbehør til din aftensmad.
Prøv fx flødestuvede svampe til en culottesteg. Du finder opskriften på en culottesteg her.

 
Husk, at champignoner optager vand, når du vasker dem ved klargøringen (step 1).
Vandet får svampene til at miste smag og kan godt blive lidt kedelige i konsistensen. Derfor er det en god ide at være påpasselige med vandmængden og evt kun børste dem, hvis der ikke er meget jord på svampene.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine stuvede svampe.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (9 stemmer)
Siden er blevet set 15.000 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her