Logo

Spegeskinke - en røget og en letsaltet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spegeskinke - en røget og en letsaltet

 
Spegeskinke egner sig glimrende som forret - med varmt eller koldt tilbehør. Nemt og velsmagende.
Denne opskrift giver dig 7 hurtige forslag til spegeskinke

 
Hvad vi kan bruge en spegeskinke til
Spegeskinke - en røget og/eller letsaltet skinke har mange anvendelses-muligheder uanset om man køber den i skiver eller som en kvart eller en halv skinke til at skære af.
Den kan serveres kold til fx en varm kartoffelsalat eller en grønsagsret.
Den egner sig glimrende på en buffet og den er fin som forret.

 
Røget skinke skal skæres i meget tynde skiver.
Vi laver meget fine, røgede skinker herhjemme, men man kan også købe de udenlandske: Ardennerskinke, Parmaskinke, Schwarzwalderskinke eller Westphalsk skinke.
Disse skinker spises altid rå.

 
Forslag til forretter med røget skinke
— Tynde skiver skinke med skrællede melon både.

 
— Kræmmerhuse af spegeskinke med fyld af flødeskum smagt til med thousand island dressing.
Pyntes med grapefrugtbåde.

 
— Skinkeruller oven på en salat lavet af kogt makaroni, melonkugler, halve druer og tynde skiver af blegselleri, vendt i en krydret cremefraiche dressing.

 
— Appelskinskiver på spinatblade med tynde strimler af røget skinke.
Senneps-fløde-dressing til.


Spegeskinke - en røget og en letsaltet 

 
Grøn blomkål
Spegeskinke med grøn blomkål er en dejlig frokost eller middagsret.
Giv evt. brød og smør til.

 
Skyl et helt, fast blomkålshoved grundigt i rindende vand.
Skær de nederste blade og stokken af.
Læg det i kogende, letsaltet vand sammen med skiver af ½ citron.
Blomkålen skal koge ca 15 min. efter størrelse.

 
Smut 50 g mandler (dvs. at de overhældes med kogende vand og skindet gnides af) og hak dem groft. Svits dem i 25 g smør og 1 spsk olie sammen med 1 bdt hakket persille og 3 spsk rasp.
Læg den kogte, afdryppede kål på et varmt fad og drys mandel raspen over.
Med 2-3 skiver røget skinke pr. person rækker blomkålen som middagsret til 3-4 personer.

 
Varm kartoffelsalat
Skær 400-500 g kogte, kolde kartofler i tynde skiver.
Skær også et stort løg i tynde skiver, som dampes i 25 g smør i en stor gryde uden at tage farve.
Læg kartoffelskiverne i gryden og kom 2 dl kogende bouillon ved.
Skru ned for varmen og tilsæt salt, hvid peber og 2 spsk eddike.
Lad salaten snurre, til den begynder at jævne.
Rør forsigtigt, kartoflerne må ikke gå i stykker.

Rør 1 dl cremefraiche i lige inden serveringen.
Drys med klippet purløg. Med 2-3 tynde skiver skinke til hver, rækker salaten til frokostret til 4.

 
Osterøræg
smager dejligt til røget skinke.
Lav en portion røræg.
Når den er halvstivnet, tilsættes 50-100 g reven ost, alt efter portionens størrelse.
- Serveres som for- eller frokostret.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 11.115 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her