Frokost Forret. Arbejdstid: 20 min. Udvandes: ½-1 døgn. Skal trække: mindst 1 time. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Spegesild i peberrods- cremefraiche
2 hele spegesild eller 4 spegesildefileter
Peberrods-cremefraiche:
1¾ dl cremefraiche
lidt sukker
4-5 cm hel peberrod
½ citron
1 rødløg
*
Sådan laves Spegesild i peberrods- cremefraiche
1. Læg hele spegesild i rigeligt, koldt vand et døgn og
skift vandet et par gange.
Fileter klarer sig med den halve udvandingstid.
Smag på udvandingsvandet, det skal være godt salt, men må
ikke svie, så er smagen i silden tilpas.
2. Rens og fileter hele spegesild og flå skindet af dem.
Skær fileterne i 2-3 cm brede, skrå snitter og læg dem i et
halvdybt fad.
Peberrods-cremefraiche:
3. Riv peberroden fint og dryp den straks med citronsaft, så
mørkner den ikke.
Bland den revne peberrod i cremefraichen og smag til med
sukker og citronsaft.
4. Fordel peberrods-cremefraichen over sildesnitterne og lad
dem trække mindst 1 time.
Læg skiver af rødløg over og server landbrød, surbrød eller
rugbrød til.
Tips: Også god som let sommermiddag med nye
pillekartofler til.
Sild,
marinerede kan tilberedes på samme måde. Ligeså Kryddersild,
marinerede.
Se alle de bedste opskrifter med Sild
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------