Logo

Soyamarineret hjortesteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Soyamarineret hjortesteg 

En marinade kan løfte smagen frem på en fantastisk måde. Her marineres en herlig hjortesteg med soya, hvidløg og ingefær.

Andet vildt eller okse- eller kalvesteg kan også tilberedes efter denne opskrift.

Forberedelse 5 min + marinering. Tilberedning 1½ time + 10 min hvil. 4-6 portioner

 

#Ingredienser

1 kg frossen hjortesteg

1-1½ tsk salt

½ tsk groftkværnet sort peber

 
MARINADE:
1¼ dl soya
3 fed hvidløg
1 tsk frisk, reven ingefær
3 dl vildtfond eller grønsags bouillon

 
SAUCE:
stegesky + marinade
2-3 dl fløde 13%
2- 3 spsk maizenamel

 
* Tilberedning
1. Bland soya, presset hvidløg, ingefær og bouillon.
Læg stegen i en tyk plastpose, hæld marinaden over,
luk posen og lad marinere mindst 5 timer, gerne natten over.
Vend stegen nu og da.

 
2. Varm ovnen til 175 °C.
Tag stegen ud af posen, dup den tør og puds evt. sener og fedt af.
Gnid stegen med salt og peber, stik et stegetermometer i, se Tips.
Læg stegen i et fad og steg i ovnen til termometeret viser 70-75 °C.
Det tager ca. 1½ time.
Øs med lidt af marinaden under stegningen.
Tag stegen ud, pak den i folie og lad den hvile mindst 10 min.

 
3. Lav saucen: bland stegeskyen med resten af marinaden og
lad det koge nogle minutter.
Si, spæd med fløden og jævn saucen med maizenamel udrørt
i lidt koldt vand.

 
4. Skær stegen i tynde skiver og anret dem på varme tallerkener.
Server med sauce, kartoffelbåde, gelé og let kogte sukkerærter.

 
Tips:


Soyamarineret hjortesteg 

Sådan anvender du et stegetermometer: stik termometeret
i den tykkeste del af kødet, ind til midten.
Steg ved 175 °C til termometeret viser 70-75 °C.


Soyamarineret hjortesteg 

I en stegepose bliver kødsaften i posen og
stegen behøver ikke øses.
Læg kødet i posen, luk den tæt til og
stik termometeret gennem posen.

 
Pr. portion: Energi: kcal 420 = kj 1764
Kulhydrat 11 g Protein 60 g Fedt 15 g (32%) Fibre <1 g

 
• Marinaden indeholder intet fedt.

 
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.296 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her