Fælles for alle tilberedningsmetoder er, at de nænsomt
tilbereder råvarerne ved en konstant temperatur uden nogen former for udsving.
Forskellen på sous vide-tilberedning og almindelig
tilberedning
Suvit, sus vide, souis vide, souvide, suis vide, sousvide,
sous-vide - tilberedningsmetoden har mange navne, men det korrekte er sous
vide. Det betyder "under vakuum" på fransk.
Maden pakkes ind i en vakuumpose og tilberedes ved den
temperatur, man ønsker, kernen i råvaren skal være. Råvaren kan derfor ikke
blive eksponeret for en for høj temperatur, ligesom hvis den tilberedes ved 200
°C i en ovn, indtil kernetemperaturen (i midten) er på det ønskede niveau.
En roastbeef er det bedste eksempel til at forklare, hvordan
en sous vide virker. En roastbeef tilberedt ved fx kogning/ovn får ofte en
relativ stor brun kant fra den højere temperatur og bliver fin rosa i midten.
Når man køber det som pålæg, er kødet den fine rosa farve hele vejen ud. Dette
er et resultat af tilberedning med sous vide-teknikken.
Vi har nedenfor listet fordele samt ulemper ved sous
vide-metoden frem for de mere konventionelle metoder såsom stegning på pande,
grill eller i ovn.
Fordele ved brug af sous vide:
Når kødet er tilberedt sous vide, skal det bagefter aftørres
og placeres på en varm pande/grill for at få stegeskorpe (Maillard-reaktionen).
Sous vide-maskiner/udstyr er et temperaturstyret vandbad.
Der findes flere forskellige former for sous vide-udstyr,
som vi her vil nævne kort. Den første er en stav, der placeres i et vandbad
(kan fx være en gryde eller kasse). Staven sørger for at holde vandet på en konstant
temperatur, så maden bliver helt ensartet tilberedt.
Sous vide-udstyret findes også som en maskine/kar med
indbygget termostat (der ligner en frituregryde). Formålet er det samme som ved
den førnævnte stav, nemlig at holde vandet på en konstant temperatur - her er
termostaten blot indbygget i karret/maskinen.
Endelig findes der også specielle dampovne med indbygget
sous vide-funktion.