Soufflé-pandekage er en superlet pandekage. Den har lidt
facon som en amerikansk pandekage, men er bare meget mere luftig og
souffléagtig.
Og fordi de er som soufflé, skal de også spises straks, hvis
I vil have glæde af luftigheden.
4 personer
# Ingredienser
YLETTE-IS:
½ liter ylette
75-100 g flormelis
saft af ½-1 citron
HONNINGCREME:
2 æggeblommer
2 spsk honning, gerne lynghonning
1 dl hvidvin
1½ dl piskefløde
PANDEKAGER:
70 g hvedemel
2 æg
60 g sukker
1¼ dl mælk
20 g smeltet smør
FYLD:
friske bær el. en god kompot
brombær
Brombærrene kan erstattes af andre bær og frugter alt efter
sæsonen.
Bananer krydret med citron eller en god kompot vil også være
fin.
* Tilberedning
1. Til isen røres og smages ylette til med flormelis og
citron.
Kom cremen i en ismaskine, eller stil den i fryseren
og rør den igennem hvert 20. minut den første 1½ time
inden isen fryses
endeligt.
2. Til honningcremen piskes æggeblommerne,
honning og hvidvin godt sammen i en gryde.
Stil gryden over svag varme under let piskning,
til den danner en luftig creme. Afkøl cremen.
3. Til pandekagerne røres smeltet smør, mel, æggeblommer,
halvdelen af sukkeret og mælken til en glat dej.
Pisk hviderne stive, vend resten af sukkeret i og vend dem i
dejen.
4. Bag små pandekager i smeltet smør, gerne i
blinis-størrelse,
således at de er færdigbagte på den ene side.
5. Læg dem på en bageplade eller i et ildfast fad.
Hertil kan de tilberedes i god tid.
Tænd for ovngrillen på fuld varme.
Fordel fyldet på pandekagerne og drys med rigelig flormelis.
6. Stil pandekagerne under grillen og bag dem
færdige, til de er fint gratinerede og let soufflerede.
Hold øje med pandekagerne hele tiden under grillningen,
det går pludselig stærkt!
Servér pandekagesouffleerne over honningcremen med ylette-is
VIN FORSLAG: Hvid sød Loire fx Coteaux du Layon el. Vouvray
doux.
Se andre gode opskrifter med Pandekager
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.