Der er ikke noget
bedre end en høj og luftig soufflé. Soufflé kan serveres som forret, hovedret
og som dessert.
Husk at ovndøren ikke må lukkes op i »utide« og aldrig i begyndelsen af
bagetiden.
Server soufflé
direkte fra ovnen -lad gæsterne vente på soufleen - aldrig omvendt.
Soufflé,
grundopskrift
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 20 min. Bagetid: ca. 40 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser:
2 spsk smør
4 spsk hvedemel
1½ dl mælk
1½ dl fløde
4 æg
* Tilberedning:
1. Smelt smørret,
rør melet i og spæd med mælk og fløde.
Lad »stuvningen«
koge igennem:
Tag gryden fra
varmen og lad blandingen svale.
2. Del æggene og rør
æggeblommerne i en ad gangen.
Rør godt efter hver.
3. Pisk æggehviderne
stive og fold dem forsigtigt i soufflémassen.
4. Kom souffleen i
en form med høje, lige sider eller lav høje papirsider, se billedserien.
5. Bag souffleen på
nederste rille ca. 40 min ved 175 °C.
Åbn ikke ovndøren
de første 20 minutter af bagetiden.
Server souffléen
direkte fra ovnen.
Soufflé, enkel
Lav souffleen efter
grundopskriften og smag den til med salt og peber.
Server souffleen med
en god skaldyrsstuvning eller grønsagsstuvning og evt. lune flûtes.
Soufflé
1. Smelt smørret,
rør melet i, så det er godt blandet.
2. Tilsæt mælk og
fløde og rør til landingen er jævn.
Lad den koge
igennem.
3. Tag blandingen
fra varmen og lad den afkøle.
Rør æggeblommerne i
en ad gangen.
4. Tilsæt evt.
krydderier og
fyld fx fisk, kød,
grønsager, frugt, skaldyr eller ost.
5. Pisk æggehviderne
så stive, at skålen kan vendes på hovedet.
Vend dem forsigtigt
i soufflémassen.
Souffléformen
1. Brug en souffléform
eller anden form med høje, lige sider.
Lav evt. en »krave« af
pergamentpapir.
2. Lad papiret gå
nogle cm over formens kant og bind med bomuldsgarn.
Pensl form og
papirkrave grundigt.
3. Hæld souffléblandingen
i formen, så snart æggehviderne er vendt i.
Fyld kun ¾ op.
4. Tag den færdige soufflé
ud af ovnen, den må ikke udsættes for stød eller træk,
fjern forsigtigt
evt. »krave« og server straks.
Vaniljesoufflé
Lav souffléen efter
grundopskriften.
Tilsæt 2 spsk farin
og kornene af 1-2 stænger vanilje eller 1½ spsk vaniljesukker.
Server souffleen med
friske eller syltede bær.
Appelsinsoufflé
Lav souffleen efter
grundopskriften, men tilsæt 2 spsk farin og saft og skal af 1 appelsin.
Citronsoufflé
Lav souffleen efter
grundopskriften.
Tilsæt reven skal af
1 citron og saft af ½ citron samt 3 spsk farin.
Soufflé med frugt
Lav soufflédejen
efter grundopskriften.
Fordel syltede
pærer, æbler, ferskner, abrikoser, ananas eller kiwi i bunden af en smurt souffléform,
kom dejen over og bag souffléen som ovenfor.
Server souffléen direkte fra ovnen og giv kold flødeskum til.
Ingefærsoufflé
Lav soufflédejen
efter grundopskriften, men tilsæt ca. 2 spsk hakket, syltet ingefær, 2 spsk
farin og lidt citronsaft.
En dejlig, let og
luftig soufflé klar til servering.
Se alle de bedste opskrifter med Æg og Soufflé
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.