Hvis man har været så heldig/dygtig at nedlægge et par
skovsnepper, skal man ikke snyde sig selv for den kulinariske oplevelse, som
skovsneppen kan give en.
Sneppebrød er en af de mest traditionsrige anretninger af
vildt, som vi har. Og det er en ret, som kan få gæsterne til at spærre øjnene
op. En sneppe er dog ikke nogen stor fugl, så man skal beregne en sneppe pr.
mand, men så er det også en forret, der vil blive talt om længe.
Her er ganske kort tre anvisninger af, hvordan du gør med
fire snepper:
Sneppebrød 1
# Ingredienser
Lever, kråse og hjerte
1 lille skive fersk spæk
1 spsk. hakket persille
100 g finthakkede champignoner
smør
rødvin
2 skiver formbrød
salt og peber
8 skiver formbrød
* Tilberedning
Indmaden hakkes fint og blandes med finthakket spæk, hakket
persille, hakkede champignoner herefter ristes det hele i en god klump smør.
Tilsættes lidt rødvin, samles med krummen af 2 skiver
formbrød, krydres med salt og peber og tages fra varmen.
Otte skiver formbrød udstikkes og ristes på panden i smeltet
smør.
Farsen spredes på brødskiverne, brødene stilles på
bagepladen dækket med bagepapir og glaseres 3-4 min. i en varm ovn.
Snepperne anrettes på et varmt serveringsfad med lidt sauce
hældt over, garneres med du varme sneppebrød og en portion brøndkarse.
2 alternative opskrifter:
Sneppebrød 2
Pluk snepperne, og tag indmaden ud.
Galdeblæren, der sidder ved leveren, fjernes.
Hjerter, lever og kråser hakkes fint.
Svits et finthakket skalotteløg i smør, tilsæt indmaden og
steg den med i kort tid.
Tilsæt en spsk fløde og en æggeblomme, krydr med salt og
peber og tilsæt lidt friskhakket persille.
Fire skiver formbrød ristes i smør og farsen fordeles på
skiverne.
Snepperne arrangeres ved at stikke næbbet ind mellem
underkrop og lårene.
Snepperne brunes i smør i en gryde og krydres med salt og
peber.
Tilsæt 1 dl hønsefond og 2 dl fløde og læg låg på.
Snepperne steges i 15-20 minutter og tages op.
Saucen jævnes evt. med lidt Maizena.
Sneppebrødene grilles i 3 minutter.
Hver fugl anrettes på en tallerken sammen med et sneppebrød
og lidt sauce.
Sneppebrød 3
Hak hjerter, lever
og kråser fra snepperne og hak 100 g magert svinekød. Rør det sammen.
Bland 50 g hakket
kyllingelever i sammen med 1 spsk rasp.
Rør 2 æggeblommer i
farsen og tilsæt 1 spsk cognac og ½ dl piskefløde.
Krydr med salt og peber.
Pisk 2 æggehvider
stive og bland dem i sneppefarsen.
Fordel farsen på 8
skiver flûtes.
Sæt dem i ovnen ved 225 °C i 6-7 min.