Logo

Sneppe - Scolopax rusticola

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sneppe - Scolopax rusticola 

 
Sneppen eller skovsneppen er en vadefugl på størrelse med en due. Lidt mindre eller lidt større, det afhænger af alder og levevilkår.
Fjerdragten er sortbrun-spættet med gyldent, så den er vanskelig at få øje på i efterårsskoven.
Sneppen skal hænge til modning med hovedet nedad, i modsætning til de fleste andre vildtfugle. Modningstiden kan vare fra få dage til flere uger, afhængig af temperatur og fuglens alder. Selv jægere har svært ved at afgøre sneppens alder. Derfor er det sikrest at følge den under modningen, og her må man støtte sig til næse og fingre, når man trykker let på fuglen.
Herefter skal den plukkes, hovedet skal dog flås og øjnene udtages, hvis den skal serveres med hoved og næb, som det er kutyme:

 
Læg et snit rundt om halsen og kræng skindet af op om fuglens hoved.
Grav øjnene ud med en lille spids kniv.
Skær fødderne af i leddet.
Læg et lille snit mellem fuglens lår og træk indvoldene ud.
Skær hjerte, lever og kråse frit.
Læg et snit på kråsens flade side, åbn den og kræng indmaden ud.
Svid fuglene fri for dun over sprit- eller gasflamme.
Tør snepperne. Skyl kun (kort), hvis det er nødvendigt.
Hovedet kan fjernes, hvis det ønskes, men det anses af jægere for at være en delikatesse, ligesom der også er jægere, der foretrækker at spise den sarte, delikate fugl med indvolde.

 
Beregn 1 fugl pr. person. Drejer det sig et par større af slagsen, kan 2 være nok til 3 personer.
Jagtsæsonen er fra 1.10.-31.12., men snepper kan af og til købes frosne hos vildthandleren uden for sæsonen. Det er en fugl med en fin fedme, og skal den fryses, er kortest mulig frysetid ønskelig. Helst ikke over 1 måned.

 
Se Sneppe med sneppebrød

Se Sneppebrød

Se alle de bedste opskrifter med Sneppe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.147 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her