Logo

Sneglesuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sneglesuppe 

 
Forret Suppe. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Sneglesuppe
1 ds vinbjergsnegle (18 stk.)
1 løg
3 stængler blegselleri
3-4 stilke kørvel
1 bdt persille
2 dl halvtør hvidvin
2 dl lys bouillon
25 g smør
2 fed hvidløg
1½ dl piskefløde
2 æggeblommer
salt og hvid peber
*
Sådan laves Sneglesuppe
1. Pil løget og skær det i tern.
Skyl blegselleristænglerne og skær dem i smalle skiver.
Hæld væden fra sneglene og gem den.

 
2. Kom løgterninger, blegselleri, kørvel, 3-4 stilke persille, sneglevæde, hvidvin og bouillon i en gryde.
Bring det i kog og lad det koge småt under låg ca 10 min.

 
3. Si suppen gennem en sigte over en skål. Kassér grønsagerne.

 
4. Skær sneglene i mindre stykker, pil og hak hvidløgene.
Varm smørret gyldent i en gryde og svits snegle og hvidløg et par min., uden at de tager farve.
Tilsæt suppen og varm den igennem.

 
5. Rør fløde og æggeblommer sammen i en skål og pisk det i suppen.
Varm suppen op, den må ikke koge, efter at æggeblommerne er tilsat, så skiller den.
Krydr med salt og peber.

 
6. Skyl og hak resten af persillen.
Anret suppen i varme portionsskåle og drys med hakket persille eller server den til.
Spis Flûtes eller Hvedekranse med krydderurter til suppen.

 
Tips: Blegselleri kan erstattes af ½ fennikel, skåret i tern.

 
Sneglesuppe med butterdejslåg:
Lad suppen svale håndvarm.
Skær 2 plader frossen, optøet butterdej over på tværs.
Rul butterdejsstykkerne ud, så de passer til portionsskålene, de skal gå et godt stykke ned ad siderne.
Pensl kanterne på skålene med sammenpisket æg og tryk butterdejslågene fast over hver skål. Pensl efter med ægget.
Sæt skålene i ovnen ca 15 min. ved 225 °C.
Server straks.

 
Tips: Se Champignonsuppe med rejer og butterdejslåg.

 

Se alle de bedste opskrifter med Suppe

Se alle de bedste opskrifter med Snegle

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.394 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her