Logo

Snegle - Helix pomatia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Snegle - Helix pomatia 

 
Set i kulinarisk perspektiver det vinbjergsneglen, Helix pomatia, der er interessant. Den lever rigt og grådigt i Europas vinområder og menes indført til Danmark allerede i middelalderen. Herhjemme lever den i fugtig skov, i (køkken)haver og i tætbevoksede fugtige områder ved søer og moser. Her kan den samles i stor stil fra maj til august/september, hvor den går i hi, det vil sige, at den kapsler sig ind i sit hus, hvor den overvintrer. De tidligste snegle kan, hvis temperaturen tillader, allerede være fremme i april, men på dette tidspunkt er de udpinte og magre efter vinterdvalen. I løbet af den næste måneds tid har vinbjergsneglen ædt sig fed, fuldvoksen og kønskraftig, så junisneglene må siges at være på deres ypperste.

 
Saml snegle i spande eller kasser eller andet med tætsluttende låg. De er utrolig dygtige til at slippe ud. Lad dem gå på salatblade, mens de tømmer tarmen for planterester, der ikke er egnet til menneskeføde. Eller lad dem bare gå i den lukkede spand eller kasse. Mest hensynsfuldt er det naturligvis at lade dem gå på salatblade, så holder de også bedre på huldet.
Før i tiden lod man snegle gå på salt for at få dem til at afgive slimen, men dels er det formodentlig plagsomt, dels producerer snegle slim så længe de lever - og saltet ligefrem provokerer slimdannelse.

 
Plump sneglene i rigeligt, koghedt vand tilsat ½-1 dl eddike pr. liter. 
Så dør de straks - og slipper huset. Eddiken gør det nemt at skylle dem helt rene for slim.
Skyl de kortkogte snegle igennem, før de trækkes ud af huset. 
Brug en tobenet gaffel eller en kraftig nål.

 
Fjern den bageste, mørke (spiral)del, det er kun selve kroppen der spises. Kog de husløse snegle i vand eller bouillon evt også hvidvin og gerne en blanding tilsat løg, gulerod, krydderurter, fx persille, laurbærblad og løvstikke, salt og peber.

 
Kog sneglene møre under låg for svag varme et par timer eller tre.
Stik i en snegl, nålen skal gå nemt igennem. Nu er de klar til videre tilberedning.
Husene skal koges og skylles godt, før de bruges.
Snegle fryses bedst i suppen. Holdbarhed: 6 måneder.


Se de bedste opskrifter med Vinbjergsnegle


Se de bedste opskrifter med Snegle

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.632 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her