Logo

Smør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smør 

 
Smør i Danmark fremstilles af pasteuriseret (varmebehandlet) fløde. Der går ca 20 kg mælk til 1 kg smør. Smør fremstilles på to måder.

 
1) ved kærning, hvor fløden ledes til en stålkærne, der ganske enkelt skiller fløden i smørkugler og kærnemælk. Herefter røres smørret homogent og smages til med salt. Kærnemælken sælges til konsum. Eller

 
2) den såkaldt kontinuerlige smørfremstilling, hvor den syrnede fløde cirkulerer i en stålbeholder med høj hastighed, hvorefter smørkorn og kærnemælk skilles og ledes til to forskellige beholdere. Smørret æltes til en homogen masse i »ælteafdelingen«, men den kærnemælk, der fremkommer ved denne metode, er uegnet til konsum. Smørret glider direkte videre til pakkemaskinerne.

 
Smør skal ifølge loven indeholde mindst 80% mælkefedt og højst 16% vand, 1,2% salt og 2,0% fedtfrit mælketørstof (protein, mineralsalte og mælkesukker). Farvestoffer har ikke været brugt i smørfremstilling en række år, og da det i 1985 blev forbudt, var det allerede praksis at fremstille smørret uden farve.

 
Smør fås herhjemme i en del variationer: usaltet, letsaltet og normalsaltet.


Smør


Også smør fra biodynamiske besætninger - det vil sige besætninger, der opfylder kravet om »ren« jord og »rent« (usprøjtet) foder til sunde besætninger - er på markedet.


Og endelig fås der letsmør, det vil sige smør, der i stedet for de påbudte 80% mælkefedt kun indeholder 40% mælkefedt og næsten halvt vand. Hertil kommer smør med smagstilsætning, fx hvidløgssmør og krydderurtesmør.

 
Du kan også selv lave krydret smør, se fx Hvidløgssmør, Brøndkarsesmør, Dildsmør, Estragonsmør og Grønt smør.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se de bedste opskrifter med Smør

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.611 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her