På brættet findes:
Rejesnitter, Agurkesnitter med fyld og Blegselleri med krydderurter.
Det er festligt at
servere en forret til middagen eller nogle godbidder til velkomstdrikken før
middagen. Her er sunde forslag til småretter, hvor der er taget hensyn til
kalorierne. Tænk også på, at drikke med alkohol indeholder ret mange kalorier
(joule).
Dip med grønsager
Til 8 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time
Dipsauce 1:
1 lille pakke hakket
spinat (175 g)
2 dl ymer
1 fed hvidløg
1 spsk hakket estragon
eller 1 tsk tørret
½ tsk salt
friskkværnet peber
Dipsauce 2:
1 dåse tun naturel
25 g flødeost
1 dl skummetmælk
½ tsk cayennepeber,
salt
Tilbehør:
1 lille
blomkålshoved delt i små buketter (rå eller letkogte)
4 rå gulerødder skåret i smalle stave
blegselleristilke
1 peberfrugt skåret
i ringe
1 salatagurk skåret i stave
1. Optø spinaten og
lad den dryppe godt af i en sigte.
Pres den let, så alt
vandet kommer ud.
Bland spinaten med
de øvrige ingredienser.
2. Lad tunfisken
dryppe godt af i en sigte og del den herefter i mindre stykker.
Rør flødeosten lind
med mælken og rør det sammen med tunkødet.
Smag til med
cayennepeber og lidt salt.
3. Opbevar dipsaucerne
koldt til de skal serveres.
4. Anret grønsagerne
i grupper på et stort fad eller i små skåle.
Server saucerne til.
Agurkesnitter med
fyld
Ca 25 stk. Tilberedningstid:
ca 15 min.
½ dl finthakket
frisk eller syltet peberfrugt
200 g hytteost (1
bæger)
2 tsk paprika
1 salatagurk
1. Lad peberfrugtstykkerne
dryppe godt af.
Bland dem i
hytteosten.
2. Skær agurken i
112 cm tykke skiver og fordel hytteostblandingen herpå.
Drys med paprika.
Blegselleri med
krydderurter
Ca 25 stk.
Tilberedningstid: ca 20 min.
4-5 stilke
blegselleri
250 g hytteost
3 spsk fintklippet
purløg
1 spsk friskhakket kørvel
3 spsk hakket persille
1 spsk hakket estragon
eller 1 tsk tørret
½ tsk salt, ½ tsk
peber
1. Skær
blegselleristilkene i 3 cm lange stykker.
2. Rør hytteosten
sammen med de forskellige krydderurter.
Smag til med salt og
peber.
3. Fordel fyldet på
blegselleristykkerne.
Asparges med
kaviar
Til 4 personer
Tilberedningstid: ca 25 min.
1 lille dåse
henkogte asparges
1 dåse ufarvet kaviar eller
ishavsrogn (fås i
frysedisken)
dildkviste
Dressing:
1 dl cremefraiche
(18%) eller ymer
1 spsk fintklippet
dild
1 spsk citronsaft
salt, peber
1. Rør cremefraiche
eller ymer sammen med dild og citronsaft.
Smag til med salt og peber.
2. Anret
aspargesstykker portionsvis på små tallerkener.
Hæld dressingen over
og kom kaviar herpå.
Pynt med dildkviste.
Rejesnitter
4 stk.
Tilberedningstid: ca 15 min.
2 skiver toastbrød
eller formbrød
2 spsk cremefraiche
(18%) eller ymer
4 spsk fintklippet
dild
300 g pillede rejer
friskkværnet peber
½ citron
dildkviste
1. Skær skorpen af
brødskiverne.
Del skiverne diagonalt.
2. Kom cremefraiche
på brødet og drys dild herpå.
3. Fordel rejerne på
brødene.
Kværn lidt peber på og læg en skive citron på hvert stykke og pynt med dild.
Røget filet med
peberrodsfyld
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca 10 min.
4 skiver røget filet
eller hamburgerryg
100 g hytteost
½ dl ymer
1 spsk frisk reven
peberrod
2 spsk finthakket persille
salt, peber, salat
1. Rør hytteost og
ymer sammen.
Bland reven peberrod og persille i og smag til med salt og peber.
2. Fordel
peberrodsblandingen på de røgede filetskiver og rul sammen herom.
3. Læg rullerne på
strimlet salat og drys evt. lidt groftreven peberrod over ved serveringen.