Skovsneppens historie
Scolopax rusticola er det latinske navn for skovsneppe.
Skovsneppen eller blot sneppen, som fuglen oftest omtales i jagtsprog, er
naturlig udbredt i Danmark og hele Europa samt mod øst gennem Ukraine og frem
til Stillehavet inklusive Japan.
I begyndelsen af 1800 tallet blev det forbudt for køer at
græsse i skove og skovområder, hvilket medførte at bundvegetationen igen kunne
vokse frem og danne naturligt skjul for vildtet, herunder gode vilkår for
skovsneppen.
I 1972 blev det forbudt at udøve sneppejagt om foråret, som
indtil da havde været tilladt i perioden 1. marts til 7. april.
Det skønnes at der er omkring 2-3.000 ynglepar i Danmark.
Til sammenligning med vores nordiske naboer, skønnes ynglebestanden i Sverige
at være omkring 250.000 ynglepar og i Norge omkring 40.000 ynglepar.
Skovsneppens kendetegn
Skovsneppen er nogenlunde på størrelse med en due.
Skovsneppen har 3-4 bredde sorte tværbånd i nakke og isse. Ryggen er rustbrun
og vatret med forskellige brunlige, grålige og sorte nuancer, som skaber god camouflage
i skovbunden. Brystet er gråhvid til gulbrun med mørke nuancer. Yderst på
vingerne sidder penselfjeren, som også betragtes som trofæet fra sneppen.
Penselfjerne kan fx sættes i jagthatten.
Trofæet
fra en skovsneppe er de to såkaldte penselfjer, som er de yderste håndsvingfjer
på vingerne.
Trofæ
Et trofæ er typisk noget, man forbinder med vores hårvildt.
En opsats fra sommerbukken, geviret fra den store kronhjort eller kraniet fra
moseræven. Men med titlen som vores ædleste vildt, er der selvfølgelig også et,
eller rettere to, trofæer fra en sneppe, nemlig penselfjerene. Penselfjeren er
den yderste håndsvingfjer fra sneppens vinge, og der er således to af dem.
Fakta om skovsneppen:
Næbbet er ca 7-8 cm langt
Længde på hele skovsneppen er totalt omkring 32-35 cm
Vindefanget er ca 55-60 cm Vægten er omkring 300-400 gram
Skovsneppens biotop og levevis
Skovsneppen yngler i Danmark men mange passerer landet som
trækfugle om foråret og efteråret. År med særlig mange snepper kaldes for
“sneppefald”.
Hannen finder sin mage ved at udføre en parringsflugt i
skumringen og daggryet over skoven. Her udstødes to forskellige lydtrin, et
“orr-orr” som kan minde om lyden fra frøer der kvækker samt en pisten, som kan
lyde lidt som en knirkende dør. Sneppen yngler i ældre skov, som helst skal
være sumpet eller med fugtige områder.
Skovsneppen er polygam og yngler første gang i 1-2 års
alderen. Hunnen lægger 4 æg fra slutningen af marts, som skjules i tørre og
visne blade i skovbundens vegetationen. Der udklækkes oftest to kuld om året,
som hunnen klarer alene. Æggene klækkes efter ca 22 dage og skovsneppes unger
er flyvefærdige 2-3 uger senere.
Føden består typisk af larver, regnorme og andre insekter,
som findes på skovbunden og i jorden. Her søges føden bl.a. ved at stikke
næbbet ned i jorden og føle sig frem.
Jagt
på snepper
Jagt på snepper foregår enten som jagt med stående
jagthunde, hvor jægeren og jagthunden går langsomt gennem jagtområdet og i du rigtige
situationer tager jagthunden stand for fuglene. På jægerens opfordring rejser
jagthunden sneppen og der kan afgives skud til fuglen. Snepper er ikke nemme at
ramme da du er hurtige og flugten foregår ofte i sik-sak.
Der nedlægges desuden en del snepper på efterårets
drivjagter.
Jagttid på snepper
Jagttiden
på snepper er i perioden 1. oktober – 31. januar. Jagtudbytte Skovsneppens
jagtudbytte har været nogenlunde stabil du sidste mange år dog er set en
stigning gennem du sidste på mellem 5–6 år, dog med en halvering af udbyttet i
2010.
Opskrifter på snepper
Der findes mange gode vildtopskrifter på, hvordan snepper
kan tilberedes og med forskellige slags tilbehør. Sneppen betragtes som en
meget fin spisefugl. Herunder kan du se et lille udsnit af forskellige sneppe
opskrifter.