Logo

Skipperlabskovs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skipperlabskovs

  

En rigtig herreret! Skipperlabskovs er skøn på kølige efterårsdage og ekstra lækker med hjemmebagt rugbrød til. Varm gryderet, der mætter

Til 6 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. Ikke fryseegnet.


# Ingredienser

750 g skært oksekød

3 skiver bacon

3 store løg

5 dl bouillon (evt. af terning)

2 laurbærblade

1 kg kartofler

salt og peber

10 g smør

1 bdt persille eller purløg


* Fremgangsmåde

1. Klip bacon i småstykker med en saks og svits det i en stor gryde.


2. Skær kødet i terninger.

Pil løgene og hak dem groft.

Vend kødet i baconfedtet, men det må ikke brune.

Svits løgene til de er klare.


3. Hæld bouillon ved og bring det i kog. Skum retten.

Tilsæt laurbærblade; drys med peber.

Læg låg på og lad retten snurre ved svag varme 1 time.


4. Skræl kartoflerne og skær dem i store terninger.

Kom dem i gryden.

Spæd eventuelt med mere væde, så de lige er dækket.

Lad kartoflerne koge ud.


5. Rør i gryden. Retten skal være jævn.

Smag til med salt.


6. Hæld labskovsen op i et dybt fad, læg en smørklat i midten.

Drys med hakket persille eller purløg og giv rugbrød, rødbeder og sennep til.

 
INFO: Labskovs eller skipperlabskovs er en egnsret fra Nordtyskland. Det er en betegnelse for kogt eller stegt kød, skåret i terninger, brunet med løg, overhældt med suppe og kogt med ituskårne kartofler og krydderier.


Se flere opskrifter HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 16.017 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her